Befrielsen | Analyse af novelle | Pia Juuls | Over 4 sider

Indledning
For mange er familiens historie vigtig, men også den sande historie. Hovedpersonen i Pia Juuls novelle ”Befrielsen” oplever dog ikke sandheden i familiens historie.

Dette kan ses da hovedpersonen, betvivler hendes farmor flere gange i novellen. Hovedpersonen forklar også at historien ikke er den samme, hver gang, ”Hvordan skriver man en historie ned, der aldrig lyder ens? Var det overhovedet sandt, det hun fortalte?”, (s. 1 l. 10-11).

Historiens usandhed, kan skyldes at farmoren, var blevet befriet fra farfaren. Novellens temaer er sandhed overfor usandhed og frihed overfor skyld.

Novellen ”Befrielsen” er skrevet af Pia Juul, og blev udgivet d. 1. maj 2020, hvor den blev trykt i Weekendavisen.

Novellen handler om hovedpersonen, der prøver at få fortalt den sande historie om hendes familie, samt hendes fars død.

Hovedpersonen, sidder med hendes farmor, og hører historien fra 2. verdenskrig, men hun bliver lidt skeptisk, da det ikke er den samme historie hun fik fortalt sidst.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Farmoren har sunget meget i hendes liv, og har prøvet at ramme det høje C, dette nævnes flere gange i novellen, ”De sidste tre år af Besættelsen passede jeg mine børn og prøvede på at nå det høje C”, (s. 1 l. 17-18).

Farmoren var under besættelsen gift med hendes mand Helge. Farmoren fik dog en skyldfølelse efter befrielsen, dette kan skyldes hændelsen der skete, da hendes bror Ejnar var på besøg.

Farmoren overdrev overfor hendes bror, hun prøvede at få sympati, og løg over hvordan Helge behandlede hende, ”Når jeg var alene, og Ejnar kom forbi på besøg, kunne jeg godt beklage mig lidt over, at jeg aldrig kom ud, at 100 Helge var jaloux og kunne være ilter, måske smurte jeg lidt tykt på somme tider for at få lidt sympati”, (s. 3 l. 98-101).

Uheldigvis var hendes bror Ejnar også til stede da, farfaren slog farmoren for første gang og flækkede hendes øjenbryn, (s. 3 l. 107).

Dette gjorde at Ejnar fik mere troværdighed i det han søster havde fortalt ham, og dermed kunne han også være skyld i Helges død, da der også står i novellen, at han var klædt som frihedskæmper, og det havde han ikke gjort før, (s. 3 l. 109-110).

Dette kan fortolkes som at han var klædt som han var, på grund af at han har befriet hans søster fra hendes mand. På side 3, linje 13, ”Jeg havde smurt tykt på. Hvordan kunne jeg ane, hvad Ejnar kunne finde på?”.

Dette styrker også at Ejnar kunne være skylden til drabet, men også på side 3, linje 120 ”så faldt hun ned og så bedrøvet ud, faldt i staver og sørgede måske over sine synder”, dette kan tyde på at hendes synder var at hun var medvirkende til hendes mands død, da hun prøvede at få sympati fra hendes bror.

Helge som er farfar til hovedpersonen, beskrives som en god beskytter til farmoren, og deres børn, på side 3, linje 97-98. Helge var sporvognskonduktør, der kontrollerede billetter i en sporvogn.

Der er ikke meget vi får at vide om farfaren, udover flere historier der ikke hænger sammen. Hovedpersonen får at vide at hendes farfar havde været modstandsmand og en helt og var blevet skudt af tyskerne, (s. 2 l. 53-54), hvorefter hun får at vide at han var blevet skudt grundet han havde stukket.

Selvom Helge blev beskrevet af farmoren, som en stille, og beskyttende mand, så blev han set som en jaloux og voldelig ægtemand, fra hendes bror, Ejnar da han har fået løgne at vide fra hans søster.