Indholdsfortegnelse
1. Er profilerne bevis på, at der er olie i Grønlands undergrund? Forklar, hvorfor / hvorfor ikke.
2. Hvilke udfordringer kan der være forbundet med at indvinde olie i Arktis?
3. Hvordan kan olie, der normalt dannes under varme klimabetingelser, ende under havbunden i kolde Arktis?
4. Er det en god idé at udvinde olie i Østgrønland?
5. Er der nogen grund til at tro, at der er olie nord for Grønland? Brug din viden fra bogen
6. Diskuter, hvorfor olieudslip i Arktis er værre end fx i den Mexicanske Golf.
7. Mål i Google Earth, hvor langt der er fra Fx Reykjavik til oliefelter ud for Grønland, hvis redningsskibe skal forhindre at olie spreder sig
8. Diskutér det paradoksale ved, at isafsmeltning giver anledning til mere olieudvinding, der kan føre til mere isafsmeltning.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvaler og sæler vil også blive dræbt, da olie ville forgifte dem, og da fiskebestandene også ville dø, ville pattedyrenes føde også forsvinde.
Man kan også sige at mennesket også vil miste sin primære fødekilde ved et olieudslip. En miljøkatastrofe vil ikke bare betyde noget for dyrelivet, men også økonomien, da fiskeri har en økonomisk betydning for befolkningen i Arktis.
Derudover vil de kemikalier, som tidligere er blevet brugt til at opløse olien i vandet, også skade dyrelivet. Så et olieudslip vil have meget stor betydning for miljøet i Arktis.
I forhold til klimaet, kan man jo se det som en ulempe, at hvis man udvinder olie i Grønland, vil det være med til, at vi ikke stopper med at bruge fossile brændstoffer, som er blandt de mål, der er beskrevet for at mindske klimaudfordringerne.
Det er dog ikke kun dårligt at udvinde olie i Grønland. Er der olie i undergrunden og lykkes det at få etableret ordentlige produktions- og distributionsforhold, vil det give den grønlandske befolkning en mulighed for at opnå økonomisk selvstændighed, og dermed også politisk selvstændighed.
---
Isafsmeltningen har ført til øgede aktiviteter i Arktis. Alle former for havtransport er mulig og det er blevet væsentligt billigere at fragte varer via Nordøst- eller Nordvestpassagerne, samtidig med man undgår urolighederne i Mellemøsten, der er en væsentlig risiko i dag.
Med afsmeltningen er der også øgede muligheder for at opsætte boreplatforme i områder, hvor der formodes at være olie. Som jeg har skrevet, har det dog indtil nu ikke været rentabelt, og der er derfor ingen olieudvinding i øjeblikket.
Et af de paradokser, der er ved olieudvinding er, at det er fossile brændstoffer, der har hævet temperaturen og dermed står bag isafsmeltningen.
Udvinder man olie, får man adgang til endnu flere fossile brændstoffer, som dermed kan være med til at forstærke den globale opvarmning.
Så olieudvinding i Arktis vil bare forstærke de klimaudfordringer, vi står i allerede. Så et af de store paradokser er af etisk karakter og det må være vanskeligt for de grønlandske politikere og myndigheder, om de skal fortsætte jagten efter olie, når verden står overfor så store klimaudfordringer, som vi gør.
Olieudvinding vil betyde en markant forbedret økonomi til Grønland, der potentielt vil kunne blive økonomisk uafhængigt af Danmark og dermed også et selvstændigt land.
Så ud fra en økonomisk tænkning kan jeg godt forstå, hvis grønlænderne er ivrige efter at fortsætte med at få gang i olieudvindingen.
Det er i princippet den samme problemstilling, vi står over for flere steder i verden, hvor ønsket om en højere levestandard udfordrer politiske beslutninger, der kan afhjælpe den globale klimakrise.
Skriv et svar