Indholdsfortegnelse
Opgave 1:
Opgave 2:
Opgave 3 og 4:
Opgave 5:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Olien, som findes i Nordsøen, blev dannet under Juratiden for omkring 175 millioner år siden. Sammen med gassen dannes olien gennem omdannelse af organisk materiale over mange millioner år. Disse to materialer kaldes kulbrinter.

Omdannelsesprocessen sker, når organisk materiale, som plankton, falder til havets bund. For at bevare det organiske materiale skal vandet være iltfattigt, så der ikke sker nedbrydning.

Det organiske materiale bevares ved at blive begravet under andre lag af sedimenter. Trykket fra de overliggende lag vil presse det nederste lag dybere ned i jorden. Nu har vi en kildebjergart.

Jo dybere det organiske materiale kommer, desto varmere bliver det. Når det når en dybde på 3 kilometer, vil temperaturen være omkring 120 grader Celsius, hvilket er betingelsen for dannelse af olie.

Olien består af lange kæder af kulbrinter, som er molekyler, der kun indeholder kulstof og brint. Gas dannes, når temperaturen når over 150 grader. Ved denne temperatur splittes kæderne op i kortere dele, og der dannes gas.

Kildebjergarten siges nu at være moden. Hvis kildebjergarten er umoden, betyder det, at temperaturen er under 100 grader, og der kan ikke dannes olie.

Olien er lettere end vand og stiger derfor opad. Hvis olien når helt op til overfladen, vil den fordampe. Men mange steder når olien ikke op til overfladen, da den bliver fanget i reservoirer undervejs.

Et reservoir er en fælde for olien, hvor olien stopper med at stige, fordi den når et materiale, som den ikke kan trænge igennem, f.eks. ler. Denne bjergart kaldes derfor også en reservoirbjergart.

Der er forskel på gode og dårlige reservoirbjergarter. Dette afhænger af, hvor let olien kan udvindes. Gode reservoirbjergarter skal kunne rumme meget olie, hvilket betyder, at bjergarten skal have mange hulrum, udtrykt som porøsitet.

Olien skal også kunne strømme let og hurtigt, hvilket udtrykkes som permabilitet. Disse krav opfyldes ved at have store hulrum eller porer mellem kornene, der udgør bjergarten, f.eks. sandsten.

Men de fleste steder, hvor den danske olie er fundet, er det i kalkbjergarter, hvor kalken er meget fintkornet, og kulbrinterne strømmer derfor meget langsomt.

Derfor betragtes det som en dårlig bjergart. (Dog kan kalk også være en god bjergart, f.eks. revkalksten, der karakteriseres ved høj porøsitet og en åben struktur, hvor kulbrinterne frit kan strømme. Dette findes i mange af de store oliefelter i golfområdet.)