Danmarks rolle i Napoleonskrigene | DHO

Opgavebeskrivelse
Redegør for Danmarks rolle i Napoleonskrigene, og undersøg hvordan det ved fredsslutningen i 1814 kunne komme så vidt, at Norge blev afstået.
Analyser og fortolk N.F.S. Grundtvigs digt ”Danmarks Trøst” (1820) med særligt henblik på national identitet.
Vurder hvilken betydning tabet af Norge fik for dansk national identitet.

Indledning
På trods af en hård periode hvor København blev bombarderet af Englænderne og Danmark mistede sin flåde (1807), hvor Danmark gik statsbankerot (1813) og hvor Danmark tabte Norge til Sverige (1814), forstærkede det danskernes kærlighed til fædrelandet.

Danskerne havde et romantisk forhold til litteratur og et meget positivt syn på verden. Det gode, det sande og det skønne. I romantikken gik man meget op i at hylde eller skabe en omfattende verdensforklaring.

Efter de mange nederlag, måtte man fokusere på skønheden i hverdagen. I perioden 1800-1870 forekom der en masse strømninger såsom poetisk realisme, biedermeier og universal Romantik1.

I samfundet kom fædrelandskærlighed til udtryk i digte og malerier. Kunstnerne og forfatterne gjorde meget ud af, at idealisere den danske natur og det danske folk, kun de positive ting blev fremhævet, og alt dette var med til at skabe et positivt billede af nationaliteten.

Folk glemmer, at Danmark har været gennem en hård periode, men at danskerne alligevel har prøvet at vise deres bedste side. Af den grund har jeg valgt dette emne, fordi jeg syntes det er fascinerende at danskerne har formået at komme stærkt tilbage.

Til at starte med vil jeg redegøre for Danmarks rolle i Napoleons krigene.

Derefter vil jeg analysere analysere ”Åbent brev om Norges afståelse til Sverige, 18. januar 1814” (Frederik d. 6), samt hvordan nationalfølelsen kommer til udtryk i ”Danmarks Trøst”, skrevet af N. F. S Grundtvig, Til sidst vil jeg vurdere hvilken betydning tabet af Norge fik for danskernes nationale identitet.

Indholdsfortegnelse
Indledning.........................................................................................................3
Redegørelse.......................................................................................................3
Analyse: Historie og dansk
Historie
Kildekritik af ”Åbent brev om Norges afståelse til Sverige, 18. januar 1814”....................4
Dansk
Analyse af ”Danmarks Trøst”, 1820....................................................................6
Perspektivering.............................................................................................8
Vurdering..........................................................................................................8
Konklusion........................................................................................................8

Uddrag
”Danmarks Trøst” er skrevet i 1820, af forfatteren og politikeren Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Digtet er et lejligheds-digt, og blev skrevet til en afskedsfest som blev afholdt af Christen Pram, fordi han skulle sejle til de vestindiske øer.

Digtet er en fædrelandssang, som beærer Danmark og dens natur, det danske kongehus og folket. Digtet var ikke nationalistisk, men mere nationalromantisk, fordi Grundtvig fokuserede på det smukke ved Danmark og i andre lande, hvilket Juliane Marie Jessen ikke gjorde.

Selve titlen ”Danmarks Trøst” beskriver situationen danskerne står i. Efter de mange nederlag, har danskerne brug for trøst.

I første og anden strofe af ”Danmarks trøst”, beskriver Grundtvig Danmarks smukke natur og landskaber (Strofe 1, vers 2) ” Men gjerne med Slette og Grøn-Høj i Nord”. På trods af manglen på bjerge, så har Danskerne de grønne bakker, og det skal danskerne være taknemlige for ”Vi Dannemænd tage til takke” (strofe 1, vers 4).

I strofe 1 vers 5 står der ” Vi er ikke skabte til Høihed og Blæst” Her menes ikke kun, at danskerne ikke er skabt til højderne, men også at danskerne er ydmyge og ikke opblæst.

I tredje strofe beskriver Grundtvig hvor stolte danskerne er for at have kæmpet sammen mod andre, og at det ikke var meningsløst (strofe 3, vers 3) ” Omsonst dog ei Danemænd førde i Skjold”.

(Strofe 3, vers 5-6) ” Lad Ørne kun rives om Jorderigs Bold! Vi bytte ei Banner, vi skifte ei Skjold!” Ørne, som er de andre fra udlandet, kæmper for jorden. Danmark vil ikke bukke under for tyskerne, og danskerne vil heller ikke skifte skjold.

Danskerne vil bevare Danmark. (Strofe 3, vers 4) ” Med Hjerterne Løve ved Løve;” Løven er en del af det danske skjold, og derfor kan der menes at danskerne står sammen skjold mod skjold.

Netop i denne strofe kommer den nationale identitet til udtryk. Danskerne står sammen, danskerne vil bevare Danmark, danskerne vil ikke bukke under for tyskerne og danskerne vil beholde deres skjold.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu