Indledning
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland, under 2. Verdenskrig som startede i
Europa i 1939. Danmark prøvede så vidt muligt at holde sig neutral under krigen, men endte alligevel med at blive besat.
Og dette bl.a. for at Tyskland kunne få adgang til Norge og dermed også adgang til England. Og omvendt for at beskytte Danmark i at blive besat af England.
Danmark indgik i en samarbejdspolitik, som gjorde at Danmark var det land, der var mindst påvirket af krigen.
Til gengæld opstod der intern uenigheder mellem regeringen og modstandsbevægelsen pga samarbejdspolitikken. Disse var mod samarbejdspolitikken, da de ikke ville være under Tyskland.
Målet med opgaven er at få besvaret vores problemstilling, som er:
Hvori består dilemmaet mellem samarbejde og modstand under den tyske besættelse af Danmark, og hvordan er det blevet fortolket i eftertiden?
Vi vil besvare denne problemstilling ved, at redegøre for hovedpunkterne i samarbejdspolitikken og den passive og aktive modstand i besættelsestids årene 1940-45.
Derudover vil vi analysere og fortolke en historie- og danskfaglig dilemma mellem samarbejde og modstand med udgangspunkt i John Christmas Møllers og Vilhelm Buhls radiotaler fra 1942.
en filmisk næranalyse af to udvalgte film citater fra filmen Flammen og Citronen (2008) samt et udvalgt citat fra Drengene fra Sankt Petri (1991).
I analysen vil vi fokusere på afsenderens budskab af filmen. En diskussion af hvad pågældende afsender vil med sin film, og hvordan dette kan observeres i det filmiske materiale.
Tilslut en sammenligning af hvordan filmene forholder sig til konsensus fortællingen om besættelsestiden.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse
2. En historie- og danskfaglig analyse og fortolkning af John Christmas Møllers og Vilhelm Buhls radiotaler
- Analyse af John Christmas Møller tale.
- Argumentationsanalyse:
- Påstand:
- Belæg:
- Hjemme:
- Rygdækning:
Analyse af Statsminister Vilhelm Buhls tale
- Argumentationsanalyse:
- Påstand:
- Belæg:
- Hjemmel:
- Styrkemarkør:
- Rygdækning:
3. En filmisk næranalyse af tre udvalgte filmcitater.
- Søren Kragh-Jacobsen (1991): ”Drengene fra Sankt Petri”:
4. Diskussion
- Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyse af John Christmas Møller tale.
Emnet for Møllers tale er, at den danske befolkning skal gøre en aktiv modstand imod tyskerne og at fortsætte kampen og sabotagen.
Han mener ikke at danskerne skal holde op med at kæmpe, da Statsministeren Buhl mener i hans tale, at det er det de skal gøre.
Kildens afsenderen er partiformanden John Christmas Møller fra Den Konservative og hans tale er også førstehåndskilde for han holder en radiotale fra BBC London radiokanal direkte til den danske befolkning og der er ikke andre der genfortæller talen. Kilden blev nedskrevet
d. 6 september 1942.9
Christmas Møllers budskab med talen er at prøve gøre det bedste for Danmark og danskerne ved at opfordre dem til at gøre modstand mod de tyske voldsmænd fordi det vil gavne både Danmark og de allierede under 2.
Verdenskrig og han mener os at “Danmark og vi Danske maa tage vor Part af Byrden” Og at dansker skal “Gør jer Pligt - gør jert Værk.” 10
De primære modtagere var den danske befolkning og dem, der var sekundære modtagere var folket, der lyttede til radio kanalen BBC, som fx. kunne være englænderne, tyskerne, politikerne osv.
Møllers tale er en informerende tale, fordi han informere og forklare tilhørerne at de skal rejse sig og kæmpe.
På den ene side bliver der sagt i Buhls tale at danskerne skulle stoppe sabotagen og lagde derfor pres på den danske regering.
Sabotagen var en trussel mod den danske samarbejdspolitik, som regeringen ønskede at fortsætte for at opretholde en vis national selvstændighed og suverænitet.
For at der ikke skulle være ødelæggelser i Danmark havde han sagt at landet skulle handle til landets bedste.
Og på den anden side i Møllers tale vil Møller have at den danske befolkning skal gøre modstand og kæmpe imod tyskerne.
Han vil have at danskerne skal kæmpe for deres land. Det ser vi i Møllers tale: “Kæmp for alt, hvad Du har kært, dø om saa det gælder, da er Livet ej saa svært, Døden ikke heller.” (John Møller, 1942)
11 Og når vi ser på Buhls tale hvor han advarer danskerne om at ikke gøre modstand mod tyskerne i hans tale: “Sabotage er en af de alvorligste forbrydelser, der kan begås mod et krigsførende land
og i almindelighed kendes der for sådanne forbrydelser i de krigsførende lande kun en straf, nemlig dødsstraffen…” (Vilhelm Buhl, 1942)12 Når Møller begynder med hans tale i starten, starter han med at sige:
“Det er med en ganske særlig Følelse af Alvor og ogsaa, hvis jeg maa bruge et saa stort Ord om mig selv, af afgørende Betydning (i hvert Fald for mig)
at jeg i Eftermiddag gaar til Mikrofonen for - i de faa Minutter, der er mig beskaarne - at tale hjem til Landsmænd.
Thi lad mig hellere sige det straks, at for mig staar det saaledes, at nu staar ogsaa vi ved et Vendepunkt, hvor en meget vigtig Afgørelse skal træffes, om ikke af Folket, saa dog af mange hjemme.” (John Møller, 1942)13
I disse citater giver det et klart billede af hvilke appelformer de begge anvender, da Buhl hælder til ethos og logos appelformen hvorimod Møller ofte bruger appelformen pathos og dermed vækker mange følelser op hos de lyttende.
Begge personer ønsker det bedste for Danmark, men man kan se, at deres syn på krigen var vidt forskelligt.
Buhl vil have at borgerne skulle tage det roligt og ikke gøre modstand, mens Møller vil have at borgerne skal kæmpe for deres land.
(Muhammed Sertdemir)
Der bliver brugt forskellige sproglige virkemidler i talen. For eksempel overdriver John Christmas Møller lidt i hans tale her:
Det er ikke nok, at vi med Rette beundrer det britiske Folk og dets Heltemod, da det vandt Slaget over England, eller at vi mindes de Tusinder af Dødsofre fra de Dage.
Det er ikke nok, at vi lovsynger det norske Folks heltemodige Kamp og beundrer al dets Modstand og dets sejge Kamp mod Nazismens Voldsmænd. Der kræves aktiv Gerning og aktiv Handling, af hver enkelt af os!14
Her overdriver Christmas Møller når han sig for eksempel at det kræver en aktiv gerning og en aktiv handling, af hver enkelt af os!
Møller overdriver også lidt her når han siger f.eks:
Vi er altsaa ikke neutrale. Man kan overhovedet ikke være neutral mere. Denne gigantiske Kamps Udfald vedrører os alle. Dig og mig, Danmark, Norge og Sverige. Ingen kan melde sig fra.15
Skriv et svar