Danmarks Besættelse | DHO

Problemformulering
Undersøg med inddragelse af kilder hvordan den danske regering forholdt sig til tyskernes besættelse af Danmark d. 9. april 1940.

Analysér Statsminister Vilhelm Buhls ”antisabotage-tale” fra 1942 med fokus på kommunikationssituationen (det retoriske pentagram), retoriske virkemidler samt argumentationsteori.

Diskuter hvordan eftertiden har set på samarbejdspolitikken under besættelsen.

Indledning
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Ifølge Tyskerne var deres egentlige mål at bruge Danmark til at komme til Norge, da der dér var store naturressourcer som for eksempel malm.

Det mål endte med at have store konsekvenser for Danmark, den danske befolkning og for de politikere som skulle beslutte hvordan de ville håndtere det tyske angreb.

Skulle vi kæmpe til den sidste mand og miste tusinder af liv, som i Polen? Skulle vi kapitulere, være forrædere og måske ende på tysk side? Eller skulle vi finde en vej midt i mellem?

Der findes mange forskellige holdninger til dette og det bliver til stadighed diskuteret i dag 80 år efter besættelsen. Vi kender kun udfaldet af én af disse veje, nemlig det der virkelig skete.

Vi vil aldrig med sikkerhed vide hvad resultatet af andre beslutninger kunne have været. Vi kan kun forestille os hvad der kunne være sket på baggrund af andre nationers handlinger og tyskernes modsvar til dette.

Denne opgave vil beskæftige sig med den danske regerings beslutninger og deres forhold til tyskerne. Hvad der blev gjort og hvad der ellers kunne være gjort.

Først vil jeg redegøre for hvordan besættelsen forløb, hvorefter jeg vil analysere en film som fremstiller begivenheden samt lave en analyse af Statsminister Vilhelm Buhls ”antisabotage-tale” fra 1942.

Indholdsfortegnelse
Problemformulering…side 3
Indledning...side 3
Redegørelse af selve angrebet den 9. april 1940…side3
Den politiske situation …side 4
Analyse af filmen ”9. april”…side 5
Dramaturgi…side 5
Lyd og lys…side 6
Billedbeskæring og kameravinkler…side 7
Fortolkning…side 7
Samarbejdspolitikken...side 8
Kildekritisk analysering af Statsminister Vilhelm Buhls ”antisabotage-tale”…side 8
Formålet med talen…side 8
Analysering af Statsminister Vilhelm Buhls ”antisabotage-tal…side 8
Diskussion om regeringens beslutning…side 9
En anden ud vej?…side 10
Konklusion…side 10
Litteraturliste...side 11

Uddrag
Angrebet på Danmark kom delvis som en overraskelse for regeringen hvilket man godt kan undre sig over hvis man tænker på hvor aktive tyskerne var på det tidspunkt.

Det var blandt andet fordi der i 1939 blev lavet en ikke-angrebspagt mellem Danmark og Tyskland. Denne pagt gjaldt i 10 år, men blev allerede brudt fra tysk side efter lidt under et år.

Da Peter Munch fik overrakt memorandummet, kunne det godt tænkes at gesandten, som overrakte dokumentet, havde truet Munch mundtligt med at bombe København hvis ikke Munch kapitulerede øjeblikkeligt.

Munch argumenterede for, at han ikke ville stå med alt ansvaret selv, så han fik lov til at skynde sig til Amalienborg for at få hjælp til beslutningen.

På Amalienborg mødtes Munch med statsminister Thorvald Stauning, forsvarsministeren, hærchefen, flådechefen, kongen Christian 10. og den daværende kronprins Frederik.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu