Indledning
Jeg har valgt at skrive om modstandsbevægelser under 2 Verdenskrig, da det er et emne som jeg altid har haft interesse for, I dette emne vil jeg undersøge hvorfor folk deltog i aktioner mod tyskeren for at stande deres fremmarch igennem Europa og ikke mindst Danmark.
Dengang tyskerne først brød grænserne, hvordan reageret folket og hvad skete der, jeg er ude efter at opfange hvordan folket reagerede, fordi dengang viste danskerne en patriotisme som man ikke rigtig forbinder den danske befolkning med.
Normalt vil man typisk forbinde patriotisme med USA og dens opbygning igennem den amerikanske historie. Og i det nymoderne amerikanske samfund hvor det er en ære og ikke en pligt at kæmpe for ens land.
Min undren har ført frem til en problemformulering som lyder følgende:
Jeg vil redegøre for baggrunden for Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940.
dernæst vil jeg – på baggrund af samtidige kilder - analysere årsagerne til at modstandsbevægelsen blomstrede.
Til sidst vil jeg diskutere i hvor høj grad der er tale om nationalisme hos den danske befolkning i dag.
Indholdsfortegnelse
Indledning................................................................
Problemformulering.......................................................
Danmarks besættelse af Tyskland og samarbejdspolitik......
Modstandsbevægelser og deres påvirkning på Danmark......
Nationalisme i den danske befolkning i dag ......................................
Konklusion...........................................................................
Litteraturliste...........................................................
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det var den 9. april 1940 da Danmark blev besat. Tyskland angreb tidlig morgen, hvor den tyske styrke gik ind over den danske grænse, Tyskerne havde mulighed for at angribe Danmark fra Land til vands og i luften.
Generalen i Luftwaffe Leonard Kaupischs hær bestod af omkring 40.000 tyske soldater som stod til rådighed, Denne hær var forberedt og klar på at invadere Danmark, den danske hær var væsentligt mindre end den tyske hær.
Danmark havde 15.000 soldater til rådighed som var fordelt udover hele landet, de soldater som rent faktisk var til rådighed ved grænsen, var derfor, væsentligt mindre end det den tyske hær stillede op med, og derfor overgav Danmark sig hurtigt.
Den råstyrke tyskerne kom med og det momentum de have opbygget igennem deres fremmarch i Europa, var så stærk, at den Danske hær ikke kunne hamle noget op og efter knap to timer, valgte rigsrådet som bestod af den daværende Konge Christian 10., den daværende statsminister Thorvald Stauning, den daværende udenrigsminister P. Munch, den daværende forsvarsminister
Alsing Andersen som konkluderede at den bedste beslutning for det danske militær, søværn samt borger i Danmark at skulle kapitulere og overgive magten til tyskerne. Efter at det danske rigsråd overgav magten, indgik man den berømte og berygtede samarbejdspolitik, som fik en stor rolle i det danske samfund over de kommende år.
Det næste spørgsmål er så, hvad er samarbejdspolitik? Samarbejdspolitik er det som Danmarks rigsråd indførte 2 timer efter Tysklands invasion af Danmark, det var en beslutning taget delvist ud fra at rigsrådet var bange for at tyskerne skulle udføre et attentat mod København som de tidligere havde udført mod Warszawa altså hovedstaden i Polen.
Selve grundlaget for samarbejdspolitikken var at man ville forsøge blandt de danske politikere at skåne den danske befolkning. Ved ikke at sende nogle i krig for at man ikke skulle miste nogle som man holdte nært eller selv lide. Dette kunne man se i mange andre lande hvor man havde prøvet på at kæmpe imod den tyske besætning.
Skriv et svar