Karakteriser, Analyser og Diskuter. Analyse opgave omkring Merrild Kaffe i afsætning.
Indledning
Virksomheden Merrild Kaffe blev etableret i 1964 af Møller Merrild i Kolding, i dag har Merrild Kaffe den største markedsandel på markedet for kaffe i Danmark.
I 2015 omsatte Merrild Kaffe for næsten 300 millioner kr. fordelt i Danmark, Baltikum, Færøerne og på Island med 50 medarbejdere ansat.
Igennem årene har der været forskellige ejere af Merrild Kaffe, den nyeste opstod efter en stor italiensk kaffekoncern opkøbte detaildelen i 2015 og derefter rettighederne på det professionelle marked i 2016 .
I dag består Merrilds sortiment både af filterkaffe, hele bønner, instant kaffe og kaffepuder, som i alt er med til at give kunderne over 1 milliard kopper Merrild kaffe om året.
Hele Merrilds sortiment er ikke specielt bredt, men det er dybt med mange forskellige varianter af Merrild kaffen, hvor konsumenterne både kan vælge mellem økologiske filterkaffer, hele bønner og meget mere.
Indholdsfortegnelse
1. Karakteriser virksomheden Merrild Kaffe
2. Analyser konkurrencesituationen for kaffe i Danmark
3. Diskuter Merrild Kaffes promotion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Da en virksomhed sjældent er alene på markedet, er det vigtigt at opnå viden om deres konkurrenter og branchen for at kunne agere og reagere optimalt.
For at udarbejde en god brancheanalyse starter vi med at afgrænse branchen. Efter dette begynder jeg analysen med porters-five-forces hvor jeg kigger på truslerne fra kunderne, substituerende produkter, nye indtrængere og leverandørerne.
Dette skal være med til at give et overblik over markedet samt faktorer der påvirker konkurrencen på markedet for kaffe.
Jeg vil starte med at afgrænse markedet ud fra fire forskellige faktorer, produktet, udbydere, konsumenter og en geografisk afgrænsning af markedet.
Vi kigger på markedet hvor produktet er forskellige varianter af kaffe som filter kaffe, kaffepuder mm. Inden for dette marked er der flere store udbydere i Danmark, disse er bl.a. Merrild Kaffe, BKI, Egberts, Nestlé og flere, dette er blot de største udbydere.
Inden for markedet bliver der både solgt B2B og B2C, Dagrofa er en stor aktør på det danske kaffe marked som opererer på B2B markedet hvor de bl.a. sælger til SPAR kæden.
Inden for B2C er stort set alle dagligvarekæder i Danmark, bl.a. Rema 1000, Meny, Spar og Coop . Konsumenterne er næsten alle i Danmark, bortset fra dem der ikke drikker kaffe. Selve markedet jeg kigger på, er det danske marked for kaffe.
Skriv et svar