Kvinders stemmeret | DHO | Noter

Indledning
I dag er det fuldstændig normalt, at kvinder har stemmeret. Når du bliver 18 år, kan du tage ned og stemme uanset køn og det bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved. Det har bare ikke altid været sådan.

Kvinder fik først stemmeret i 1915, før det har der været en lang diskussion omkring hvorvidt om kvinder skulle have stemmeret eller ej.

Vi vil derfor finde ud af, hvad den lange diskussion gik ud på og om alle var imod at kvinder havde stemmeret eller om det kun var en del af befolkningen der var imod. Det finder vi ud af ved at analysere to tekster som er fra Fredrik Bajer og Carl Ploug.

Bajer var ikke imod at kvinder fik stemmeret, men det var Ploug. Dermed vil vi finde ud af, hvorfor Bajer fik ret i sin tale.

Men før vi kan gøre det, skal vi først kigge på hvem der havde stemmeret og hvem der ikke havde.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning 2
2. Redegørelse 3
3. Analyse & Fortolkning 4-5
- 3.1 Analyse af Fredrik Bajers tale, 1888
- 3.2 Analyse af Carl Plougs tale, 1888
4. Vurdering 6
- 4.1 Debatter om Det morderne gennembrud & Industrialisering
- 4.2 Hvorfor fik Bajer ret?
5. Konklusion 7
Litteraturliste 8

Uddrag
Da grundloven i 1849 først kom til, var det alle uberygtede mænd over 30 med egen husstand , der ikke nød eller havde nydt fattigunderstøttelse eller havde mistet rådighed over eget bo, der kunne stemme til valget.

Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i datidens verden var yderst demokratisk.

Professor A. F. Krieger udtalte i 1849: ”Overalt erkender man, at umyndige, børn, fruentimmer, forbrydere ikke bør have valgret” Dette vil sige at folk der ikke havde dansk statsborgerskab, børn, kvinder og forbrydere ikke måtte have valgret. Man kan også kalde dem de 5 f’er:

Fjolser, fruentimmere, forbrydere, fattiglemmer og folkehold. Dette gjaldt stadig i 1866, dog var landstinget kommet i den gennemsete Grundlov, det vil sige det kom til at bestå af 66 medlemmer og 12 af dem var valgt af kongen på livstid. 7 af dem blev valgt af København.

Man mente kvinder ikke var politiske stærke, og derfor gjorde det, at de ikke havde stemmeret.

Forbrydere giver god mening, de var forbrydere, og man vil ikke have at en der ikke har kunne overholde regler, have en indflydelse på hvordan Danmark skulle fungere.

Mænd over 30 med egen husstand, var dem der havde stemmeret, fordi man sagde at de var ”stærke”, altså at de ikke blev påvirket af andre.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu