Indledning
I denne opgave arbejdes med hvornår, hvordan og hvorfor kvinder fik stemmeret. Opgaven vil starte ud med en redegørelse om hvordan forholdene var for kvinder
inden de fik stemmeret, hvorefter der vil være en filmteknisk analyse af dokumentarserien ”Historien om Danmark: Det svære demokrati”.
Til sidst vil opgaven have en diskussion om hvorvidt stemmeretten for kvinder var med til at ændre på demokratiet i Danmark.
Jeg vil i opgaven bruge danskfaglig metode, i form af den filmtekniske analyse. Jeg vil også bruge historiefaglig metode, i form af en kildekritisk analyse.
Disse 2 metoder skal hjælpe mig med at finde frem til så meget information som muligt, så jeg kan skabe en god diskussion som følge af analyserne.
Jeg har valgt at afgrænse min analyse fra perioden 1870-1915 til i stedet kun at dække 1910-1915. Dette har jeg været nødt til for at kunne lave en ordentlig dybdegående analyse.
Det overordnede emne er ”Fakta og/eller fiktion”, hvor min egen problemformulering lyder:
Jeg vil redegøre for hvordan forholdene var for kvinder og tjenestefolk inden 1915 i Danmark.
Efter min redegørelse vil jeg gerne analysere ”Historien om Danmark: Det svære demokrati” ved brug af en filmteknisk analyse samt lave en kildekritisk analyse af dokumentaren.
Derefter vil jeg diskutere, hvordan stemmeretten for kvinder og tjenestefolk udviklede det danske demokrati.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 4
1800-tallet, starten på en kamp om valgret 4
Mobilisering og opnåelse af kommunal valgret 5
Elna Munch 6
Analyse 6
Filmteknisk analyse 6
Diskussion 9
Er det godt at kvinder fik lyst til at deltage i politikken? 9
Var det en god behandling kvinder og tjenestefolk fik før grundlovsændringen? 9
Er forholdene blevet bedre i dag? 10
Er det kun kvinder der oplever seksuel krænkelse 10
Hvad gør kvinders indflydelse af politikken ved stemmerne til valg? 10
Konklusion 10
Bilag: 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1800-tallet, starten på en kamp om valgret
Inden tankegangen om ligestilling var blevet moderne, var det helt normalt at børn og kvinder blev sendt væk fra deres familier for at arbejde på for eksempel en herregård.
Lønnen for tjenestefolkene var så lav at de ikke havde råd til at flygte herren. I den tid var det også normalt at herren brugte specielt de unge piger til seksuel sammenleje.
Hvis pigerne ikke gjorde som herren sagde uanset hvad der skulle gøres, blev de slået på og i værste tilfælde blev de fyret.
Og grundet fattigdommen på dette tidspunkt havde de ikke andre muligheder end at finde en anden gård, med en ligeså slem herre eller værre.
Men som tiderne så småt begyndte at ændre sig, begyndte folk at rejse ind til byerne. Det er nemlig nu, industrialisering begynder.
Industrialiseringen skabte mange nye jobs som de fattige tjenestefolk gerne tog, da det var bedre betalte jobs.
Byerne voksede hastigt sammen med industrialiseringen, da der ikke var transportmuligheder så folk var nødt til at bo tæt på deres arbejde.
I starten af industrialisering og urbaniseringen var folket meget presset sammen da byerne i Danmark ofte havde volde for at afmærke byens start og slut.
Urbaniseringen skabte et mere homogent Danmark hvor byernes størrelse voksede sammen med produktionernes placering.
Efter voldenes nedlægning rundt om i Danmark, blev der skabt mere plads til den nye arbejderklasse.
Dette betød også at købsstræderne i Danmark begyndte at opstå og vokse sig større. Dette skabte mere mulig plads til at de nye arbejdere kunne flytte ind til byerne.
I 1847 kom der et jernbanesystem mellem Roskilde og København og allerede i 1860’erne bredte jernbane nettet sig gevaldigt udover Danmark. Denne faktor var også meget vigtig for byernes vokseværk .
Igennem 1800-tallet ses det verden over at alle skulle have stemmeret, uanset køn og socialstatus. Dette var en ny måde at tænke på under de nye moderne demokratier.
Da disse ideer nåede Danmark, skete der ikke nogen ændring i demokratiet. Danmark var ligesom andre lande, de havde et demokrati for de få.
De eneste der kunne stemme var, ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 med egen husstand. Dette var ikke mange mennesker.
Men man ville i Danmark ikke give retten til at bestemme til hvem som helst. Man undlod derfor at give valgret til kvinderne, halvdelen af den voksne befolkning samt straffet mennesker .
Kampen om kvinders valgret startede længe før 1915. Allerede tilbage i 1886 hvor venstrepolitikeren ”Fredrik Bajer” valgte at komme med et lovforslag om kvindelig valgret.
Fredrik Bajers forslag blev taget op i folketinget, hvor han fik sagt at kvinders indflydelse i politikkens verden ville være en gevinst for alle.
Fredrik Bajers forslag blev vedtaget i folketinget, og nu skulle forslaget videre til landstinget. Landstinget var meget præget af højre politikere, som Carl Ploug.
Forslaget blev afvist, da højrepolitikerne ikke mente at kvinder skulle have indflydelse i andet end det hjemlige hus liv .
Mobilisering og opnåelse af kommunal valgret
Udenfor den politiske verden havde kvinderne på dette tidspunkt travlt med at bevise deres værd for den politiske verden.
I de sidste årtier af 1800-tallet havde tusindvis af kvinder sluttet sig til kampen om kvinders stemmeret. Dette betød at sagen om kvinders stemmeret ikke længere var et problem i hovedstaden, men at det nu var en landsdækkende sag.
I 1901 skete der et systemskift, hvor det nu var de venstreorienterede politikere der sad med magten.
Skriv et svar