Opgavebeskrivelse
1. Redegør for, hvordan Junigrundloven markerede overgangen fra enevælde til demokrati samt for hvilke kriterier for valgret, der blev gjort gældende.
I forbindelse med redegørelsen skal du analysere artiklen "Hvo bør vælges til Rigsdagsmedlemmer", 28. august 1848 (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hvo-boer-vaelges-til-rigsdagsm edlemmer-i-almuevennen-28-august-1848/).
Undersøg specifikt synet på kvinders stemmeret i perioden 1848-1915, bl.a. med en kildeanalyse af Johanne Meyers indlæg i debatten om indførelsen af kvinders valgret og valgbarhed "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed", 1888
(http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-v algbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/).
2. Lav en litterær analyse og fortolkning af Herman Bangs novelle "Den sidste balkjole" (1887) med fokus på kvindens stilling og muligheder i samfundet. (Novellen ligger i PDF-format i DHO-mappen.)
Indledning
Kvindernes kamp om stemmeret strakte sig fra 1870’ERNE til 1915, men stemmeret for mænd blev vedtaget i 1849. Inden kvinderne fik muligheden for at stemme, var det manden i familien som stemte på familiens vegne og repræsenteret familien politisk.
Når han gik op og stemte så gjorde han det på hans egne præmisser og ikke på kvindens. I 1857 fik og ugifte kvinder over 25 år stemmeret, på baggrund af i et ægteskab var der manden til at stemme, derfor mente man det ville give mening, at ugifte kvinder fik stemmeret.
I 1870’ERNE begyndte der at komme kvindeforeninger som var med til at bygge kampen op for stemmeret til alle kvinder. Disse foreningers arbejde gav mening, eftersom alle kvinder fik stemmeret i 1915.
Jeg vil fokusere på hvordan demokratiet blev indført i Danmark og hvad kvinderne gjorde for at opnå deres mål om stemmeret.
Indholdsfortegnelse
1. Redegørelse og analyse 4
1.1 Starten på Danmarks vej til demokrati med junigrundloven 4
1.2 “Hvo bør vælges til Rigsdagsmedlemmer” af Almuevennen 4
2. “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” af Johanne Meyer 6
2.1 Vejen til kvinders stemmeret 6
2.2 Resume 7
2.3 Personkarakteristik af Johanne Meyer 7
2.4 Analyse 7
3. “Den sidste balkjole” af Herman Bang 8
3.1 Handling 8
3.2 Personkarakteristik 8
3.3 Tid og periode 9
3.4 Synsvinkel og fortæller 9
3.5 Tema 9
3.6 Fortolkning 10
Konklusion 10
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Inden 1849 havde ingen danskere mulighed for stemmeret i Danmark, på baggrund af landets ledelse med enevælde.
Det var i 1849 at det hele ændrede sig for Danmark, da enevælden blev afskaffet og demokratiet havde sat sine første fodspor i Danmark med junigrundloven som en stor hjælp.
I junigrundloven havde danskerne nu fået muligheden for at stemme, men man skulle ikke lade sig narre, fordi det var kun 15% af den danske befolkning som havde fået denne indflydelse på politik.
Den gjaldt ikke for kvinder, fjolser, forbrydere, tjenestefolk og fattige som udgjorde 85% af den danske befolkning.
Stemmeretten gjaldte kun for mænd, som boede i egen husstand og mænd med en uddannelse. Den gjaldt for mænd med disse kriterier, fordi de havde en tendens til at bo i byerne.
Det var mændene fra byerne som ikke ville give bønderne magten, fordi bønderne udgjorde en større del af befolkning end dem fra byerne, derfor ville magten ligge i bøndernes hænder hvis de fik stemmeret.
1.2 “Hvo bør vælges til Rigsdagsmedlemmer” af Almuevennen Der var nogle grupper i samfundet som ikke blev hørt lige så meget som andre.
Det var f.eks bønderne som der dengang blev set ned på i samfundet, da de ikke havde egen husstand og nogen skulle være under en godsejer.
Bønderne havde et talerør som var avisen Almuevennen. Almuevennen skrev en artikel om at landet burde blive ledet af en demokratisk forfatning bestående af folk som havde arbejdet for en uddannelse.
Denne artikel kom ud efter den kritik der var kommet fra de nationalliberale, over at Almuevennen havde opfordret bønderne til at vælge rigsdagsmedlemmer som gik ind for et demokratisk program.
Efter denne kritik kom ud fra de nationalliberale og konservative, som havde tænkt sig at regere landet politisk, så fortsatte Almuevennen med at ytre sig om de nationalliberale og konservatives tilgang til at vinde den politiske magt i Rigsdags Forsamlingen:
“Naar man hører disse Mænd tale, da skulle man tro, at efter deres Mening burde Rigsforsamlingen kun bestaae af Videnskabs- og Statsmænd, og dette er vel heller ikke langt fra deres Mening; thi vi kjende disse literær-doktrinære Mænd, og vi vide ogsaa af deres Forsvar for Kongevalgene[1], hvorledes de opfatte Folkerepræsentasionen.”
Det kommer til udtryk i citatet at Almuevennen ikke ville stoppe endnu med at kritisere de nationalliberale og konservative og at de stadig bakker op om bøndernes side.
Skriv et svar