Indholdsfortegnelse
Kapitel 1&2 Den globale økonomi og Danmarks økonomi 3
Kapitel 3 Produktion og indkomst 8
Kapitel 4 Prisdannelsen 13
Kapitel 5 Husholdninger og forbrug 14
Kapitel 6 Arbejdsmarkedet 16
Kapitel 7 Den offentlige sektor 17
- Figur 7.1 Opdelingen af den offentlige sektor (offentlig forvaltning og service) 17
- Figur 7.2 Opgavefordelingen i den offentlige sektor 18
Den offentlige sektors personaleforbrug 20
Den offentlige sektors bidrag til BNP 20
Den offentlige sektors indtægter i pct. af BNP (skattetrykket) 20
- Figur 7.3 Oversigt over de samlede offentlige udgifter (funktionel fordeling), 2016 20
Udgifter til overførselsindkomster 22
Tabel 7.1 Indkomstoverførsler i 2018, i mia. kr. 22
Udgifter til serviceydelser 22
- Tabel 7.2 Offentlige udgifter til udvalgte serviceområder, 2016 22
- Tabel 7.3 Indtægter af direkte og indirekte skatter i 2017, mia. kr. 25
Indkomstskat 26
- Figur 7.4 Beskatningsprocenter for 2018 27
Arbejdsmarkedsbidrag og sundhedsbidrag 27
- Figur 7.5 Hvem betaler vi skat til i Danmark? 28
BOKS 7.1 FORSKELLIGE INDKOMSTBEGREBER VED BEREGNING AF INDKOMSTSKAT 28
- Figur 7.6 Den offentlige sektors indtægter fra personskatterne, 2018 29
- Figur 7.7 Skattetrykket i Danmark 1971-2017 30
- Figur 7.8 Progressiv, proportional og degressiv beskatning – grafisk fremstilling 31
Video: Hvad vil det sige, at vi har en proportional og progressiv indkomstskat? 32
- Tabel 7.4 Skatternes andel af familiers indkomst, 2018 32
- Tabel 7.5 Beregning af moms – et eksempel 33
STATENS OVERSKUDSBEGREBER 34
- Figur 7.9 DAU-regnskab og bruttokasseregnskab 36
- Figur 7.10 DAU-saldoen, 1990-2017 37
- Tabel 7.6 Momssatser i udvalgte EU-lande, pct., 2017 39
- Kapitel 8 Velfærdsstaten 41
- Kapitel 9 Finanspolitik 45
- Kapitel 10 Betalingsbalance og kapitalbalance 48
- Kapitel 11 Valuta 51
- Kapitel 12 Den finansielle sektor 55
Den finansielle sektor 55
- Figur 12.1 Den finansielle sektor 55
12.1 Nationalbanken og pengene 56
Pengenes funktion 56
Danmarks Nationalbank 58
Bankernes opgaver 59
- Figur 12.2 Rentemarginalen 59
Indlån skaber udlån 59
- Figur 12.3 Udlån skaber indlån 60
Bank run 60
Interbankmarkedet 62
- Figur 12.4 Interbankmarkedet 62
- BOKS 12.1 INTERNATIONALE PENGEMÆNGDEBEGREBER 63
- Kapitel 13 Pengepolitik 64
- Kapitel 14 Valutapolitik 66
- Før devaluering 67
- Efter devaluering 67
- Kapitel 15 Arbejdsmarkedspolitik 68
- Kapitel 16 Erhvervspolitik 69
- Kapitel 18 Inflation 70
- Kapitel 19 Økonomiske skoler 72
- Kapitel 21 Makroøkonomiske landeanalyse 77
- Kapitel 22 Danmarks handel 80

Uddrag
Den offentlige sektor er ofte til debat i Danmark. Nogle mener, at den offentlige sektor i Danmark er alt for stor:

Der betales alt for meget i skat, der udbetales penge til folk, der er dovne, staten blander sig i alt og ødelægger folks lyst til at skabe noget.

Andre mener derimod, at det er godt, at vi har en stor og veludbygget offentlig sektor. Gratis uddannelse og gratis sundhedsydelser giver tryghed. Desuden sikres det, at de svageste i samfundet ikke lades i stikken.

7.1 Den offentlige sektors opgaver og størrelse
I almindelig tale bruges begrebet den offentlige sektor ofte om staten, regionerne og kommunerne.

Heri indregnes også kommunalt og statsligt finansierede selvejende institutioner (fx gymnasier). Sociale kasser og fonde som Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

arbejdsløshedskasserne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond tilhører også den offentlige sektor. Inden for den offentlige sektor er det staten, der til dels 'styrer' de andre offentlige sektorer.

Det er vist skematisk i figur 7.1. Staten står øverst, da den via lovgivningen kan 'styre' kommunerne og de sociale fonde.

---

Ved en sektors byrde forstås derimod de udgifter, som den pågældende sektor selv skal finansiere.

Fx er det kommunernes opgave at udbetale folkepension, men det er staten, der betaler, idet kommunerne får refunderet beløbet hos staten (kommunen har opgaven, staten bærer byrden).

Staten har uddelegeret en række opgaver til de andre offentlige sektorer, men finansierer selv en stor del af disse opgaver.

Således har staten kun det endelige ansvar for ca. en tredjedel af den offentlige sektors samlede udgifter, men finansierer omkring to tredjedele af alle udgifterne.

Den offentlige sektors størrelse
Når man skal måle den offentlige sektors størrelse, kan der anvendes forskellige opgørelsesmetoder. Internationalt måles størrelsen ofte ved:

• Antal beskæftigede i den offentlige sektor (i pct. af arbejdsstyrken)
• Den offentlige sektors produktion (i pct. af BNP)
• Den offentlige sektors indtægter (i pct. af BNP)

Den offentlige sektors personaleforbrug
Et af de mest benyttede mål for den offentlige sektors betydning er, hvor mange personer der er beskæftiget inden for sektoren.

I Danmark er ca. 850.000 personer ansat inden for den offentlige sektor. Set over en længere periode er der sket en kraftig stigning i antallet af offentligt ansatte.

Således var kun 9 pct. af alle beskæftigede i 1960 ansat i den offentlige sektor. Her i slutningen af 2010'erne er det tilsvarende tal på 28-29 pct.

Hvis vi prøver at sammenligne den offentlige beskæftigelse med andre lande, viser det sig, at vi ligger i toppen.

Den offentlige sektors bidrag til BNP
Den offentlige sektors størrelse kan også måles ved, hvor meget sektoren bidrager til den samlede produktion.

Opgjort efter denne metode viser tallene, at den offentlige sektor har udvist den samme stigende tendens som den offentlige sektors personaleforbrug.

Den offentlige sektors produktion udgør i disse år ca. 23 pct. af den samlede produktion (BVT), mens det i 1968 kun var 15 pct.

Den offentlige sektors indtægter i pct. af BNP (skattetrykket)
Den tredje metode til måling af den offentlige sektors størrelse indebærer, at man ser på, hvor store beløb der går ind i de offentlige kasser som følge af skatteindbetalinger m.v.

Når man skal sammenligne de offentlige indtægter i de enkelte lande, anvendes skattetrykket derfor ofte. Denne størrelse udregnes som de samlede skatter og afgifter i pct. af BNP.