Landeanalyse | International økonomi

Indledning
Opgavens landeanalyse vil blive analyseret med udgangspunkt i forskellige faktorer, henholdsvis de økonomiske forhold, erhvervsstrukturen, befolkningsforholdene, aldersfordelingen, HDI og Porters udviklingsproces.

Dette gøres formedelst det ikke er muligt, at analysere et lands udvikling på baggrund af én faktorer. Der vil blive foretaget en komparativ analyse for at opnå et billede af, hvorledes udviklingen forholder sig henholdsvis i de forskellige landegrupper.

Landeanalysen afgrænses således, at den tager udgangspunkt i analyseperioden 1990-nu. Dette skyldes, at jeg finder det interessant at kigge på, hvilken indflydelse den økonomiske reformering i 1991 har haft på Indiens udvikling og vækst.

Økonomiske forhold - vækstmodellen
Én vigtig målestok til at belyse et lands velstand er et lands produktion. Produktionen i et land måles ved anvendelse af begrebet; Bruttonationalprodukt (BNP).

Med henblik på at opgavens landeanalysen er en komparativ analyse, vil denne sammenligning tage udgangspunkt i BNP i ppp, da dette begreb belyser et mere præcist billede af befolkningens købekraft.

Dette skyldes at man ved udregningen af dette begreb dels har fjernet valutakursusikkerheden, samt taget hensyn til mange u- landes statstilskud til fødevare, husleje m.m., som overordnet set signifikant øger forbrugsmulighederne hos befolkningen.

BNP i ppp viser altså med andre ord en befolknings reelle købekraft og oplyser hermed en mere præcis udvikling i et land.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Indien:
Tanzania:
Danmark
Erhvervsstrukturen - erhvervssektormodellen
Indien:
Danmark:
Tanzania:

Befolkningsforhold – den demografiske transition
Indien:
Danmark:
Tanzania:

Aldersfordeling – alderspyramide
Indien:
Danmark:
Tanzania:

HDI - levestandard
Indien - 0,586
Danmark – 0,9
Tanzania - 0,488
Porter’s udviklingsproces

Diskuter hvilke usikkerheder, der kan være ved at anvende udviklingskendetegnene til vurdering af et lands udviklingsniveau.
Kilder:

Uddrag
Indien:
På baggrund af tabel 1 kan det konkluderes at Indien befinder sig i midten af fase 3.

Denne placering kan primært begrundes ud fra Indiens markant høje årlige vækst i BNP pr. indbygger.

Indien placeres tilnærmelsesvis i fase 3’s midte, grundet landets volumenmæssige størrelse af BNP pr. indbygger - den befinder sig ikke på niveau med fase 4, men ligeledes heller ikke med start fase

3. Indiens stigning i BNP pr. indbygger i ppp belyser, at landets indbyggere har opnået en større købekraft, samt at landet har foretaget en positiv fremgang i processen fra uland til iland.

Indiens signifikante årlige stigning kan forklares på baggrund af landets reformering og liberalisering af den indiske økonomi i 1991.

Denne reform, kendt under navnet strukturtilpasningsprogrammet, medførte blandt andet ophævelse af landets toldmure og importrestriktioner.

Ligeledes tillod reformen udenlandske virksomheder at få spillerum på det indiske marked. Fra at være et af verdens mest lukkede økonomier, blev Indien en del af den globale verdenshandel, som for alvor skubbede gang i landets økonomiske vækst.

Side 2 af 12
En af de væsentligste kilder til Indiens stigende BNP i ppp kan begrundes ud fra den stigende outsourcing.

Grundet globaliseringen er der sket en signifikant outsourcing af produktionssektoren såvel som servicesektoren til specielt lavt lønnede lande som Indien.

Servicesektoren er den sektor i Indien der grundet outsourcing har oplevet størst vækst, sammenlignet med industrisektoren, som har oplevet stilstand til minimal vækst.

Dog er det vigtigt at belyse at den stigende servicesektor har medført større forskel på de sociale klasser.

Dette skyldes, at servicesektoren henvender sig til de højtstuderende, der har en høj formidlingskompetence i engelsk. Dette har den fattigere del af befolkning ikke grundet mangel på uddannelse.

Overordnet set har globalisering haft en positiv indvirkning på Indiens konkurrencedygtighed og vækst.

Dog er det væsentlig at belyse at den stigende outsourcing til landet har haft en negativ indvirkning på landets forskelle i de sociale klasser, og det kan hermed diskuteres, hvorvidt landets velstand egentlig har oplevet en forbedring.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu