Over 50 sider dybdegående noter indenfor international økonomi

Indholdsfortegnelse
Kapitel 2 – Danmarks økonomi ........................................................... 2
Kapitel 3 – Verdenshandelens udvikling og fordeling ................5
Kapitel 5 - Teorier om handel...............................................................11
Kapitel 6 – Frihandel kontra protektionisme ................................ 12
Kapitel 7 – Internationale organisationer........................................14
Kapitel 8 – Den Europæiske Union ................................................. 19
Kapitel 9 – Danmarks handel.............................................................. 21
Kapitel 16 – Betalingsbalance og udlandsgæld ......................... 23
Kapitel l1 – Valuta.....................................................................................25
Kapitel 12 – Konkurrenceevnen ........................................................ 30
Kapitel 14 – Prisdannelsen................................................................... 32
Kapitel 15 – Den offentlige sektor......................................................36
Kapitel 16 – Finanspolitik...................................................................... 37
Kapitel 18 – Pengepolitik....................................................................... 40
Kapitel 20 – Arbejdsmarked og løndannelse ................................ 42
Kapitel 21 – Konkurrenceevneforbedrende politik....................... 45
Kapitel 23 – Økonomi og natur – miljøøkonomi..............................47
Kapitel 24 – Inflation ................................................................................. 49

Uddrag
Danmarks økonomi – et tilbageblik

Den nuværende økonomiske situation er meget præget af den udenlandske konjunktur, men også af tidligere tiders begivenheder for landet.

1960 var der global høj konjunktur, som også smittede Danmark. Dvs. højere produktion, fuld beskæftigelse (kvinder og gæstearbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan lokkes på arbejdsmarkedet for at mindske arbejdskraft efterspørgselen).

Oliekriser:
1973 I dette årstal var der olieprisstigninger, som gjorde at de danske hjem med oliefyr fik
skyhøje regninger, dermed skulle der spares, og gav et fald i produktionen, dvs. større
arbejdsløshed.

1979 Det 2. oliekrise gav tredobbelt arbejdsløshed
Vækstperioder:
Gav et økonomisk vækst og fremgang, hvilke kom af gunstige stigende eksportpriser, samt markant udvikling i eksporten, med en samtidig fald i renteniveauet i 82-83, gav dette virksomheder mulighed for at låne flere penge, udvide produktionen, opbygge boliger. Det blev til øget forbrug, større produktion, faldende arbejdsløshed og stor luksuriøse import, som i 86 gav underskud på betalingsbalancen på 36 mia. kroner. Politikkerne gik amok og gave i følgende år politisk indgreb.

Kartoffelkuren i oktober
Skattereform, det blev nu dyre at låne penge og dansk økonomi gik i stå. Alt køb og boligbyggeri blev afdæmpet. Mens det globalt set var en større positiv udvikling lå dansk økonomi i krise i de næste syv år pga. interne forhold, som også gave større og større arbejdsløshed.

Økonomisk opsving:
1993 Denne sommer kom købekraften igen, samt forbrugslysten. Renten faldt og det blev atter billiger at låne.

1994 Skattelettelse, øgede forbrug, øgede produktion, fald i arbejdsløsheden.

2000 Ca. i år 2000 var dansk arbejdsløshed på 5-6 %, næsten lig fuld beskæftigelse. Inflations og betalingsbalancen forblev under kontrol.

Balanceproblemer i dansk økonomi
Balanceproblemer betyder, at økonomerne mener at der på et givent område i samfundsøkonomien er en utilfredsstillende udvikling, en ubalance.
1960’erne fik Danmark større underskud på betalingsbalancen, samt de to oliekriser i 73 og 76 bidrog også til denne. Man blev nød til at låne penge i udlandet 1989 Hertil fortsatte underskuddene.

Dermed dukkede balanceproblemet arbejdsløsheden op, som medførte store udgifter til arbejdsløshedsdagspenge for staten, men der fra disse mennesker ikke var skatte indtægt. Alt dette gav underskud på statsregnskabet.

Igennem 1980’erne havde man følgende balanceproblemer:
- Store underskud på betalingsbalancen
- Meget høj arbejdsløshed
- Høj inflation
- Store underskud på statsregnskabet

På baggrund af statsindgreb med kartoffelkuren og skattereformen udlignede man to af dem før 1990, men havde stadigt arbejdsløshedstallet der skulle nedbringes. I 1994 finder man ud af at det går fremragende for DK og at arbejdsløsheden ikke skal ende på fuldbeskæftigelse idet danske økonomer mener at det ville give manglende arbejdskraft i visse brancher. DK kom blandt de bedste i EU.

Fremtiden er nu et stort spørgsmål, idet der i Danmark ville være mange ældre de kommende år og færre erhvervsaktive, dermed kraftig stigning i skattebyrden for at finansiere de ældre.