En journalistisk forbrydelse | Debaterene artikkel

Indledning
True crime er en genre som er eksploderet, og som har taget verden med storm. Genren indeholder historier om forbrydelser, som har fundet sted i virkeligheden.

Den er som kriminalgenren, blot med den forskel, at den har virkelige ofre, virkelige mordere og virkelige pårørende. Vi lytter, læser, ser og elsker det som aldrig før, af den simple grund, at nysgerrighed er en helt naturlig menneskelig egenskab.

Vi er nysgerrige på, og vil høre mere om, det vi ikke kender til. True crime fortællinger sætter læserne på en fiktionaliseret afstand til virkelige forbrydelser, hvilket gør at man som læser ikke har en pligt til at tage medansvar og agere moralsk.

Disse ting er dog også, hvad der etisk set gør genren problematisk. Nogle mener at det er dybt uetisk at bruge grov kriminalitet som underholdning

imens andre ser true crime genren som en velfungerende folkeoplysning - denne kategori hører jeg personligt selv ind under.

Uddrag
Genren kommer altså derved til tider til at videreformidle løse rygter, og utilstrækkeligt underbyggede påstande, hvor en typisk avisartikel kun ville præsentere den endelige konklusion.

Dette fremhæver hun også da hun forklarer hvordan hun på Journalistskolen altid har lært, at man aldrig skal bringe en historie, hvis man er i tvivl om sandheden, hertil tilføjer hun at ” samme hensyn og forståelse synes skaberne af true crime-journalistik ikke at være tynget af.”.

Dragsdahl mener altså ikke, at forfatterene indenfor true crime altid leverer historier, hvor man kan regne med at alle detaljer og fakta er korrekte, og at vi derfor skal revurdere vores beslutning en ekstra gang, inden vi vælger at læse eller lytte til true crime.

Dragsdahl vælger derudover også at inddrage true crime podcasten ”mørkeland”, som et eksempel indenfor genren, hvor de presseetiske principper bliver undertrykket, og virkelige mord bliver brugt som underholdning. ”

Her hygger værterne sig med særlige juleudgaver kun med »julemord« og med lejlighedsvis teenagefnisen, når de hver uge gennemgår to mordsager, de har googlet sig frem til. Det i sig selv er udtryk for en ulækker fascination og mangel på empati.

Hun er her meget kritisk overfor den uformelle og nærmest hyggelige stemning som værterne skaber, når de hver uge underholder deres lyttere med historier om virkelige mord.

Hun mener altså at mennesker ikke burde søge underholdning i andres tragedier og ulykker. Dragsdahl slutter sin artikel af med ordene ”. Stil dine lyster med fiktion i stedet.”, og opfordrer altså derved til, at vi burde skifte true crime ud med diverse krimibøger og -serier.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu