Indledning
Rejsen som skønlitterært motiv? Hvad betyder det overhovedet? Jeg tror på, at rejser kan være meget individuelt for hvert enkelt menneske.

Det kan være forskellige rejser som de fysiske rejser til forskellige lande, men det kan også være rejser, der foregår inde i ens hoved og sindstilstand eller generelt bare rejsen i livet.

Det kan være rejser, man læser om i litteratur. Men fænomenet ”at rejse” dækker over rigtig mange ting, men typisk vil det dog altid starte med, at hvert enkelt menneske har en drøm om at komme væk eller prøve noget nyt.

Jeg tror det at bevæge sig fra et sted til et andet, giver folk en indre ro, og dermed også denne store rejsetrang, som på en eller anden måde er blevet en del af vores eller min kultur i hvert fald for rigtig mange mennesker, jeg kender.

Men indenfor litteratur er det ofte den fysiske rejse, der er forbundet med den mentale rejse. Men hvorfor er rejsen et så vigtigt motiv for mange mennesker i litteraturen?

Uddrag
Måden, de dengang kunne komme på en form for rejse, var blandt andet igennem litteraturen. De fik muligheden for at drømme sig væk til andre steder og få følelsen af at være der, ved at læse eller høre en anden persons fortælling.

Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, der læser om forskellige former for rejser igennem litteraturen, fordi de føler, at de selv tager på en form for rejse, og den ro, man får af det, er, noget rigtig mange mennesker finder fascinerende.

Mulighederne for at komme ud og rejse var ikke ligeså store dengang, men lysten til det har ikke ændret sig.

Rigtig mange mennesker har altid haft lysten til at rejse nye steder hen og opdage sider af andre steder i verden

de ikke kender til. På H.C. Andersens tid tog unge velhavende mænd på dannelsesrejser for at danne dem som personer og møde andre mennesker og kulturer.

Adam Oehlenschläger, en anden af vores helt store forfattere, var bl.a. på en dannelsesrejse, da han skrev digtet Hjemvee.

I hans digt Hjemve, gik det op for mig, at han var ude på en rejse langt være for sine vante og trygge rammer.

En rejse, hvor han beskriver følelsen af hjemve og savnet til hans fødeland, nemlig Danmark. I digtet nævner han alt det, vi ikke har i Danmark, men som han har oplevet på sin rejse, og det er tit det, man gerne vil opleve.

De fleste mennesker, inklusive mig selv, elsker at opleve nye steder i verden. Nogen har behov og lysten til at rejse, andre har ikke.

Oehlenschläger beskriver også følelsen af tryghed, og det at høre hjemme, og den følelse savner han, når han på sin dannelsesrejse.

Savnet til et sted, hvor han kan falde til ro og føle sig tryg. I digtet beskriver Oehlenschläger hjemve som en tidsløs følelse

og noget alle mennesker møder i livet, i hvert fald de fleste. Når jeg er ude og rejse, har jeg det lidt på samme måde, som Adam Oehlenschläger beskriver i sit digt.