Indledning
I lang tid har kristendommen og dens betydning fyldt meget for menneskets beslutninger i hverdagen. I virkeligheden er det ikke kun det kristne budskab om næstekærlighed men generelt religionens betydning for menneskets levevis.

Mennesket har altid haft brug for regler, også uskrevne, i forhold til moral og dannelse. Nu til dags skal skolerne hjælpe med at danne unge, og vi ser

at gymnasierne blandt andet laver regler omkring unge og alkohol, puttefester, snus og rygning. Dannelse har altid været vigtigt for et samfund.

Uddrag
Den gamle kone står nu foran himlens porte og siger:” Herre, min Gud, mon ikke også jeg som Inger tit har trådt på din velsignelsens gave…”

Når Guds engel græder over Inger, så skabes der et lys så kraftigt, at Ingers forbandelse hæves, og hun frigives i form af en fugl. Inger er derfor hjemme på jorden igen, og kontraktmodellen er komplet.

Kunsteventyr har ofte en morale og blev fortalt til børn for at opdrage på dem. H.C. Andersen giver os den her information, da Ingers hovmod og hendes anvendelse af brødet som noget man træder på bruges som fortælling til børnene i historien som opdragelse.

”Den hovmodige pige, der trådte på brødet for at pæne sko”, og den blev sunget landet rundt”.

H.C. Andersen beskriver Inger som en køn pige, hvilket er heldigt, da hun faktisk ikke er særlig sød. Allerede fra lille pige er hun ondskabsfuld, arrogant og selvhævdende. Hun fanger fluerne og river vingerne af dem.

H. C. Andersen beskriver også et skønhed ideal indirekte når han i teksten skriver:” men køn var hun, og det var hendes ulykke, ellers var hun nok blevet knubset anderledes, end hun blev det”.

Det var nok bedre for hende, hvis hun havde været grimmere og fået lidt knubs, så hun havde lært at opfører sig ordentligt.

Det var normalen, at børn i 1800-tallet fik nogle tæsk og det blev betragtet som god opdragelse. Efter første gang hun bliver bedt om at tage hjem til moren

bliver hun faktisk flov, da moren sider på en sten og hviler sig ved torvet efter at have samlet brande i skoven. Moren er klædt i pjalter, og Inger vil ikke kendes ved sin egen mor.