Indledning
Mennesker er til alle tider blevet portrætteret forskelligt igennem dokumentarfilm. Portrætteringen af et individ afhænger både af dokumentartypen, formålet

hvordan mennesket selv ønsker at fremstå, samt hvilke virkemidler dokumentaren anvender til at afbilde det specifikke menneske, og det der får seerne til at danne et billede af de medvirkende menneskers personlighed og identitet.

Det er altså i store træk instruktøren, der har mulighed for at portrættere mennesker på den måde, der giver bedst mening for dokumentarens formål ved brug af virkemidler og udvælgelsen

og derfor kan mennesker portrætteres på mange forskellige måder - både som en person man skal synes om og holde med, og en mindre populær person, man ikke bryder sig om.

Uddrag
Dokumentaren er ikke opbygget kronologisk og den følger heller ikke nogen dramaturgisk model. Det er derimod et tidsforløb uden dramatisk opbygning, som indeholder flashbacks og starter med en form for indledning, inden dokumentarens virkelige start.

Dokumentarfilmens første minut, er en form for indledning, hvor der er der gjort brug af en voice over. Samtidig med denne voice over, er der også gjort brug af stilbilleder fra selve dokumentaren.

Voice overen skildrer, at Jan Grarups ekskone er død, samt at Jan Grarup og hans børn har klaget over dokumentaren, idet der har været billeder med fra bisættelsen af moren, som de ikke har givet samtykke til. Her møder vi allerede

første virkemiddel, nemlig voice-overen, som der er brugt til at fremsætte Jan Grarup, som en man gerne må have medlidenhed med, idet hans ekskone faktisk er død

og der er blevet taget nogle lidt grænseoverskridende billeder af ham og hans børn til begravelsen. Medvidere kan man sige, at voice-overen som virkemiddel her er med til at putte Jan Grarup i en form for offerrolle

hvilket bevirker at seerne allerede begynder at danne sig et billede af hans identitet, samtidig med de kommer få en medfølelse med ham gennem resten af dokumentaren.

I og med denne sekvens kommer i starten som en form for indledning gør, at vi som seere allerede inden dokumentaren rigtigt starter

danner et billede af Jan Grarup som en mand, der har gennemgået en svær periode af sit liv, og vi derfor gerne må have medlidenhed med.

Instruktøren har gjort brug af en lang række virkemidler gennem portrætdokumentaren til at portrættere Jan Grarup og hans livshistorie på en bestemt måde

hvor vi får et indtryk af, hvordan hans liv var fryd og gammen før i tiden, da hans børn var små, hvorimod han er et mere problemfyldt sted i sit liv i dag.

Vi får tidligt i dokumentaren et indblik i Jan Grarups arbejde som krigsfotograf, der særligt fotograferer i konfliktramte områder. (2:20-4:54).