Indledning
Dette er budskabet i adskillige artikler i medierne, og et udsagn jeg formoder mange mennesker genkender. Trods formaninger drikker utallige unge sig gennem weekenden, hvilket forekommer både på, og udenfor ungdomsuddannelserne.
At danske unge indtager en førsteplads i Europa, når det kommer til erfaringer med alkohol, giver anledning til diskussion.
Debatten om unges alkoholforbrug har eksisteret i mange år, herunder problematikker vedrørende de sundhedsskadelige konsekvenser.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Vi tror nemlig på, at en sundere alkoholkultur kan være med til at forbedre unges fællesskaber, hvor målet er at være sammen i stedet for at være fulde sammen.”
Den problemstilling og holdning skribenterne fremlægger i artiklen, er alment kendt i samfundet, og er ofte fremlagt i medierne. Men mange er af anden overbevisning. I artiklen ”Alkohol og ungdomsuddannelser:
Nej til Sundhedsstyrelsens puritanisme” fra Lemvig folkeblad 8/8-2021, mener sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti Liselott Blixt, at man fratager en lang række muligheder hos de unge.
Ifølge hende, har alkohol en interagerende betydning for både dannelsen og bekræftelse af fællesskaber samt venskabsrelationer:
”Vi skal passe på med at berøve ungdommen alt, hvad der er sjovt i tilværelsen, i et anfald af nypuritanisme.
En øl i ny og næ skader ingen, og hvis den bliver udskænket under ordnede forhold på en ungdomsuddannelse, så har jeg ingen problemer med det.”
Ovenstående citat illustrerer Liselott Blixts hovedpåstand, der især peger på at indtagelse af alkohol i moderat omfang er en del af dansk kultur.
De unge skal have lov til at have det sjovt i weekenden, og dertil hører for rigtig mange indtagelse af alkohol. Jeg er grundlæggende enig i hendes holdning.
Alkohol bidrager til en stor del af de sociale fællesskaber, og ved at frarøve de muligheder som findes på ungdomsuddannelserne, vil festerne rykke ud i mindre trygge rum.
Således vil en fremtid med en sundere alkohol-kultur ikke blive en realitet. For mange unge, er alkohol både fristende og spændende, og de fleste kan holde indtagelsen af det på et vist stabilt niveau, så hvorfor nu forbyde alkoholen på ungdomsuddannelser?
Skriv et svar