Indledning
Det danske kongehus er et af de ældste i verden. Monarkiet startede i Danmark omkring år 958, og vi har levet med det lige siden.
I dag er Danmark et moderne og demokratisk samfund, men samtidig et af de 20 lande i verden, der stadig lever med monarki.
Derfor er der flere der sætter spørgsmålstegn til, hvorfor vi egentlig støtter et arveligt monarki, der koster de danske statsborgere flere hundrede tusinde om året.
Gretelise Holm har skrevet en kronik, der kritiserer kongehuset på den baggrund. Hun mener at statsborgere i det demokratiske Danmark bør kunne bestemme, om de vil støtte monarkiet, og at kongehuset ikke bør gå i arv.
”Arveligt monarki strider mod de internationale menneskerettigheders paragraf 1 om, at alle mennesker er født lige og frie.”
Dette er et af de stærkeste argumenter ifølge Holm, fordi det går imod den demokratiske tankegang i Danmark.
Uddrag
Her bliver der spillet på, at vi som borgere betaler vores hårdt tjente penge til ”drift af deres luksusboliger”, selvom hun dog nævner at slottene er en kulturarv ”som under alle omstændigheder skulle vedligeholdes”.
På den måde bruger hun Patos, da der bliver appelleret til modtagerens følelser. ”Sandheden er, at danske skatteborgere betaler for vedligeholdelsen og udvidelsen af et uproduktivt internationalt jetset, hvilket ikke kræver nogen argumentation”.
Holm får det til at lyde som et kongehus, der ikke har en vigtig betydning for samfundet ift. hospitaler, skoler osv. Hun udstiller kongehuset som en slags interesseorganisation, da hun sammenligner det med folkekirken.
”ligesom man i dag kan melde sig ud af Folkekirken”. Det andet belæg for påstanden er hvordan kongehusets arvelige monarki går imod demokratiet, og hvordan det desuden ikke er dansk.
”Og arveligt demokrati strider mod de to grundlæggende demokratiske principper om, at folket selv vælger sine repræsentanter, og at alle er lige for loven”.
Vi kan ikke selv have den mindste indflydelse på, hvem der skal sidde på tronen. Her argumenterer hun for at det næste kongepar på tronen er hel australier og halv franskmand. Om vi kan lide de royale, om de er danske eller ej. Vi skal stadig betale.
Skriv et svar