Indledning
Den første artikel ”Ingen dyr må pelses” blev udgivet på Politiken d. 12. november 2020. Som så meget andet udgivet i 2020, så omhandler artiklen coronavirus og i stor stil minksagen.
Kortforklaret så handler den om de enorme problemer og udfordringer, som der skal gennemføres af Erik Westergaard, som er en af landets 1.000 minkavlere og har været det i over 39 år.
Udfordringerne er ting, som selve aflivningen af mink, og frygten for at blive glemt og efter ladt i gæld. Det hårdeste for Erik har været selve aflivningen af minkene, og han er ikke den eneste
der er totalt blevet aflivet 17 millioner mink. Det var ikke fysisk hårdt for ham, men hans psyke og mentalitet har taget stor skade af oplevelsen.
Både Erik, hans familie og naboens familie satte sig ned, og græd meget af dagen, da hele deres livsarbejde er væk, og kommer ikke tilbage igen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I artiklen om Eriks historie har Eriks fortælleteknik og synsvinkel en afgørende effekt på hvordan artiklen læses og forstås af læseren.
Den skaber en form for tilknytning til Erik og man føler med ham i hans tilværelse. Man kan sige, at der bliver brugt patos, hvilket er en appelform
der bliver brugt til at snakke til læserens følelser. Ved brugen af patos, så får læseren medfølelse med Erik
og derved muligvis også tager hans synsvinkel på sig. Erfaringskilde er den perfekte form for kilde at bruge i denne form for artikel
da det skaber en forbindelse mellem Eriks historie og læserens forståelse af den. Hvis man f.eks. brugte ekspertkilder til
at fortælle samme historie ville det føles mere monotont og utiltalende, da man ikke får hans følelse med, men i stedet bare en masse kedelige fakta.
Derfor er erfaringskilder det bedste valg for denne type artikel, med det valgte emne, da det sætter Erik i den fokus, som han har brug for, for at kunne fortælle sine oplevelser omkring udryddelsen af minkindustrien.
I artiklen med WHO spiller ekspertkilder en enorm rolle, og det er der god årsag til. Da artiklen er en meget informerende og tankevækkende
så skal de have godt styr på deres fakta og teorier, for ellers ville de ingen troværdighed have. Da WHO bringer mange professorer og lignende med inden over
så bliver den meget tung på emnet, og det er et meget højt stillet sprog der bliver benyttet i artiklen. Hvis vi skal bringe en appelform ind her ligesom i Eriks historie
så er artiklen meget fokuseret på logos, da der er meget fakta og det snakker til ens fornuft og logisk tankegang.
Læseren af denne artikel er formentligt ude efter fakta og viden indenfor området, og derfor læser denne artiklen specifikt.
En erfaringskilde ville ikke kunne fungere i denne form for artikel, da erfaringskilder er meget subjektiv synsvinkel, hvilket vil sige at hvert individ anskuer og vurderer oplevelser og emner meget forskelligt..
Skriv et svar