Indledning
’’Du kan lide at lege du var min ven, men kære Puf jeg bliver jo aldrig som et barn igen’’ er slutningen fra en børnesang af Leonard Lipton.
Sangen handler om en lille dreng der vokser op, og begynder at miste interessen for brugen af sin fantasi - hvilket sker i takt med han bliver ældre.
Men hvad sker der, når man skal igennem den overgang fra barndom til ungdom. Hvilke erfaringer får man, når man skal stå på egne ben?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen starter i en medias res, og hele novellen, er noget der bliver kigget tilbage på. Der er opbrudt handlingsforløb, da forfatteren bruger flashbacks.
En af novellens yderligere generetræk er, at der kun er få vigtige personer med, som i dette tilfælde er Christian og Jonny. De er begge venner og jævnaldrende, og skal begge til at gå gennem overgangen fra barn til teenager.
Christian ønsker de går gennem den her udvikling sammen. Det ses bl.a. da han håber de drømmer det samme på (side 14 linje 6) ’’hva jonny drømte aner jeg ikke, men jeg liker å tro han drømte det sammme’’.
Han er opsat på de skal igennem overgangen sammen, og komme ud på den anden side sammen. Dog kan man argumentere for
at Jonny er længere henne i overgangen, da han bl.a. snakker om Anes bryster, og han også bliver kærester med hende, hvilket Christian ikke rigtig kan forstå.
Da drengenes forældre finder dem, har de begge tømmermænd. Christians forældre lægger ham i et badekar (s. 16 linje 17)
’’jeg ble leid hjem langs husveggene, avkledd, plassert i badekarret, gnidd innd med grønnsåpe, balsameret og begravd i senga. Det var skam, jeg sier det rett ut, en skam.’’
Skriv et svar