Indledning
Ung og dum, siges det ofte når unge mennesker ikke helt kan finde hoved og hale i sit liv. For mange mennesker er ungdommen den tid, hvor man er åben for alt.
Hvor man er opsat på at skulle afprøve sig selv og benytte sig af alle livets muligheder. ” I’ll sail out the window I’ll walk down the hedge I will not finish ’till I’m fully satisfied”.
Uddraget fra The Sugarcubes’ album, Life’s too good, er hvad der blandt andet indleder Jakob Ejersbos roman Nordkraft.
Citatet sætter ramme om den beskrevne opfattelse af ungdommen, og i den grad også om bogens handlingsforløb. Ejersbo zoomer ind på livet for en gruppe af unge i Aalborg i 1990’erne, som udover at være unge, også lever livet på kanten af loven.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Romanen er skrevet i tre dele, der har hver sin hovedperson. De tre historier fletter sig sammen, og de tre hovedpersoner har alle det til fælles, at de søger efter svar, udgange og muligheder.
I filmen ser vi også en tydelig sammenfletning af historierne. I bogen er de opdelt efter hinanden, men i filmen flyder de mere sammen, så vi ser brudstykker af alle tre dele, hele vejen gennem filmen.
Den første del, ”Junkiehunde”, omhandler den udadtil hårde pusherfrau Maria. Hun er træt af sit liv med pusheren Asger og deres to junkiehunde, men har svært ved at se sine alternativer til et bedre liv.
Maria er selv overvejende stofmisbruger og hendes hashforbrug ville være svært at imødekomme, hvis ikke det var fordi hun var sammen med en pusher:
”Jeg har risikeret min… min frihed på at smugle hash, så han kan pushe (…)”1. Gennem første del af bogen oplever vi som læsere, hvordan hendes forhold til Asger forringes.
I takt med Asgers seksuelle lyst og kunnen til Maria forsvinder, bliver Maria mere og mere bevidst om hendes mangel på lyst til at bo hos ham.
Det mærkes tydeligt at Maria er træt af den måde hun bliver behandlet, da Asger synes at mene, det er Marias opgave at holde huset rent, da han tjener pengene:
”Det ringer på døren. Asger lader som ingenting, som om jeg skal springe op og åbne”2. I filmen får vi også et glødende billede af,
hvordan Asger ikke behandler Maria med respekt. Hun bliver nedprioriteret og det forventes af hende, at hun henter forsyninger og gør kunderne komfortable.
Vi bliver gennem jeg-fortælleren i første del af romanen ledt kronologisk igennem de forskellige aspekter af Marias liv.
Udover hendes dårlige romantiske forhold, har hun heller ikke et særlig godt forhold til sin mor. Marias mor kender udmærket godt til misbrugermiljøet, da hun selv er gammel hippie:
”Mine hippieforældre boede sammen indtil jeg var 12 år (...)”3. Hun levede i et misbrug med sin eksmand, Marias far.
Da de blev skilt, blev Maria sur, fordi moren nærmest aldrig lod hende se sin far længere, selvom hun egentlig havde et godt forhold til ham.
Skriv et svar