Indledning
Unge bruger som aldrig før tid foran skærmen. Om de befinder sig hjemme, på skolen eller til en familiefødselsdag, så er der altid en lejlighed til at smække telefonen frem.

I kronikken af Cecilie Egholm Tennesen fra informationen d. 5. april 2018, læser vi om hvordan Søren Kierkegaards syn var på selviscenesættelse, og hvordan han mente man bør forholde sig til de fire livsanskuelser. De fire livsanskuelser spiller en stor rolle, for hvordan digitale medier udvikler sig?

I kronikken har Cecilie Egholm Tennesen også skrevet en tekst, hvori Kierkegaard og Emil Aarestrup, to gamle digtere og forfatter fra 1800-tallet, medvirker som karakterer i et nutidigt billede af hvordan man er social.

Uddrag
Undersøgelsen fra TV2.dk viste, at den største del af unge som var med i undersøgelsen, ikke har det bedste forhold til de sociale medier.

De føler at medierne gør mere skade end gavn, og at de både ville være lykkeligere og fysisk sundere, hvis de brugte mindre tid foran medierne.

Faktisk vil lidt over en tredjedel gerne stoppe helt på de sociale medier. Men jeg undrer mig lidt over, hvorfor de vælger at svarer at de gerne vil stoppe på de sociale medier? Hvis de havde lyst til det, havde de så ikke gjort det?

Kronikken af Cecilie Egholm Tennesen og undersøgelsen af TV2.dk ser på de sociale medier fra to vidt forskellige vinkler. Hvor kronikken handler om hvad et menneske gør sig til ud fra sin handlinger.

Der er ikke nogen rigtig eller forket måde at leve sit liv på man skal bare hvile i sig selv, og tænke sig om en ekstra gang, hvis man er i tvivl om noget er rigtigt eller forkert at gøre.

Og godt nok skriver hun at Kierkegaard mente at spidsborgeren livsanskuelse lå lavest, mens den religiøse livsanskuelse lå højest, dette grunder i at du ikke kan træffe dine egne valg og beslutninger, og idealerne i samfundet ligesom styrer hvordan dit liv skal se ud, og dette kan også sagtens være den rigtige måde at leve sit liv på.

I TV2 undersøgelsen ser vi på de unges syn på sociale medier. Generelt ser vi at unge ikke er tilfredse med deres forhold til sociale medier, men alligevel opleves det ikke, at unge hopper fra dem. Jeg tror at disse kilder kan kobles samme, og at der er en grund til, at vi ikke ser at unge hopper fra de sociale medier, selvom de ikke føler sig tilpasse.

Jeg har en teori om at størstedelen af unge, og generelt størstedelen af folk på de sociale medier, går under kategorien spidsborgere, og bare ”følger strømmen”.

Der er ligesom et fællesskab ved at være på de samme platforme, og dele ens liv med andre mennesker. Hvis man ikke er på de sociale medier, tror jeg at man vil føle at man gåk glip af en del, og det vil jeg også våge at påstå at man gør.

For selvom man bare sidder og kigger ned i en skærm, så er der på en måde et fællesskab i det, og man kan tjekke ud hvad ens venner, og dem man følger laver.