Indledning
”Jeg vil derhen, hvor jeg lærer både mig selv og andre at indse, at livet er skuffende” er skrevet meget personlig og i lav stil af Freja Gru, som er gymnasieelev.
I sit indlæg beskriver hun, hvordan hun altid har set livet som noget helt fantastisk, der lå lige rundt om hjørnet, men hver gang hun er nået dertil, er hun blevet skuffet, da livet ikke var som forventet. Hun ønsker, at få både sig selv og andre til at indse, at livet er skuffende.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er en opinionstekst, idet det er hendes egen mening/antagelse, at livet er skuffende. Indlægget er præget af en spontan meningstilkendegivelse, da det er følelser, der udtrykkes og tales til.
Derud- over kan vi se, at det er holdningsjournalistik, da den er argumenterende, debatterende og subjektiv.
Den er bygget op som et opinionsindlæg med et provokerende anslag ”Livet er hverken en dans på roser eller fe-støv” (s. 1 l. 1), en redegørelse for hvorfor livet er skuffende og argumenter for dette synspunkt, et eksempel hvor hun fortæller, hvordan hun har følt livet fra hun var barn til nu og afslutning med indirekte appel til handling hos læseren ”Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre (...)” (s. 4 l. 8)
Hun siger ikke direkte, at læseren skal gøre det samme som hende, men lægger op til det.
Det er et læserbrev, da det ikke er skrevet af en journalist og er et debatindlæg, da det belyser et problem, her at unge venter på at livet skal begynde i stedet for at leve det.
Det er en tekst, som alle kan forholde sig til, men den primære målgruppe er andre unge, der står i samme situation som Freja Gru.
De centrale holdninger i teksten er, at livet er skuffende, og at man måske vil kunne finde glæde ved at vide og acceptere dette.
Kigger vi på den ydre komposition, har vi en rubrik ”Gymnasieelev: Jeg vil derhen, hvor jeg lærer både mig selv og andre at indse, at livet er skuffende”, byline, hvor vi kan se, at artiklen er skrevet af Freja Gru, billede af Freja Gru med citat fra teksten som billedtekst, manchet, som er fremhævet med en større skrift end brødteksten.
Hun bruger ikke direkte mellemrubrikker, men deler sit indlæg op i tre dele, hvor det første led står skrevet med store bogstaver.
Derudover er der lavet en illustra- tion af Freja Gru, der venter på livet skal begynde og til sidst er tilfreds. Den er vinklet efter hendes egen opfattelse.
Hun kommer med rigtig mange påstande bl.a. at livet ikke er en dans på fe-støv, men en dans på glasskår og hvis man tror på positiv psykologi og selvhjælpsbøger vil livet blive en stor skuffelse.
Hendes belæg for at livet ikke er en dans på roser og en stor skuffelse er, at dette er tilfældet, hvis man tror på positiv psykologi og selvhjælpsbøger.
Hjemlen er her at dette er sandt, da positiv psykologi og selvhjælpsbøger gør en skuffet over livet. Det er ikke et særligt stærkt argument, da hverken belæg eller hjemmel er saglige.
Derudover kommer hun også med påstande uden belæg og hjemmel fx: ”Følelsen af, at livet skuffer og aldrig lever op til drømmene, der er plantet i vores hoveder oplever mange mennesker” (s. 2 l. 4)
Skriv et svar