Indholdsfortegnelse
Argumentationsanalyse?
Hvad finder du frem til med din argumentationsanalyse?
Opbygningen af din argumentationsanalyse
Hvordan laver du en god argumentationsanalyse?
Kom godt i gang
Generel model til argumentationsanalyse
Afsender og målgruppe
Afsenderen
Målgruppen
Åben og skjult argumentation
- Åben argumentation
- Eksempel på åben argumentation:
- Skjult argumentation
Eksempel på skjult argumentation [om mobning i skolen]:
- Nuanceret eller ensidig argumentation?
- Brug af eksempler
- Eksempel:
Sproglige virkemidler
- Subjektiv/objektiv stil og tone
- Eksempel:
- Subjektiv stil og tone
Ordvalg – værdiladede ord og vendinger
- Eksempel:
- Billedsprog
- Eksempel:
Argumentationskneb
- Læserhenvendelse og retoriske spørgsmål
- Retoriske spørgsmål
- Eksempel:
- Ironi og sarkasme
- Generalisering
- Flertalsargumenter
- Eksempler:
- Henvisning til autoriteter
- Eksempler:
- Sandhedsargument.
- Eksempel:
Analyse af argumentationens opbygning
Konklusion og vurdering af argumentationen
Appelformerne | Etos, Patos og Logos
- Hvordan lave argumentationsanalyse med appelformerne?
- Etos-appel
- Eksempel:
- Objektiv stil og tone
- Eksempel:
- Logos-appel
- Eksempel:
- Patos-appel
- Brug af humor, ironi og sarkasme
- Eksempel:
- Subjektiv stil
- Eksempel:
- Værdiladede ord og vendinger
- Samspil mellem etos, logos og patos
- Eksempel:
- Gode måder, du kan formulere dig på
- Toulmins argumentationsmodel
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Er der et forløb i den måde, som afsenderen argumenterer på? Fx at han først skaber tillid til sin egen person, dernæst overbeviser modtageren med rationelle argumenter, der taler til fornuften, og til slut taler til modtagerens følelser.
Vurder evt. om afsenderens argumenter og måder at tale til læseren på er relevante og effektive i den givne sammenhæng. Er afsenderens måde at appellere til læseren på rimelig og pålidelig?
Eller forsøger afsenderen at manipulere med læseren ved i udbredt grad at tale til læserens følelser (patos-appel) og/eller at spille på sin egen autoritet og troværdighed (etos-appel)?
Virker argumentationen? Dvs. formår afsenderen på en effektiv måde at nå igennem med sit budskab og sine synspunkter til målgruppen?
---
Appel til logos betyder, at der tales til modtagerens fornuft med rationelle argumenter og sammenhænge. Her taler afsenderen altså til, at modtageren kan indse rigtigheden af synspunktet eller budskabet.
Denne form for appel regnes ofte for den mest saglige og pålidelige, fordi den ikke spiller på følelser eller på afsenderens egen person, men holder sig til sagen.
Ikke alle logos-argumenter er dog lige gode eller sande, men de fleste vel-argumenterede tekster benytter sig af en stærk appel til logos.
Her viser vi en række typiske og konkrete måder, hvorpå afsenderen kan appellere til logos.
Årsag og virkning
Det at henvise til sammenhængen mellem årsag og virkning er ofte en effektiv måde at tale til modtagerens fornuft på, fordi vores fornuft i høj grad netop tænker i årsag og virkning.
Her søger afsenderen at få modtageren til at indse, at det ene medfører det andet, og at afsenderen således har ret i sine synspunkter.
Eksempel:
”… eftersom der ikke er flere penge i kassen [årsag], er der ganske enkelt ikke flere penge at bruge… [virkning]” 29
Denne type at logos-argumenter er ofte (men ikke altid) markeret ved ord som ”eftersom”, ”fordi”, ”for”, ”så”, ”derfor”, ”på grund af” osv.
Brug af fakta og statistik
En effektiv måde at tale til modtagerens fornuft på kan være at benytte sig af fakta og statistik til at underbygge argumentationen og synspunkterne.
Når afsenderen benytter sig af fakta og statistik, taler han til modtagerens evne til at indse, at denne fakta og statistik underbygger synspunkterne og argumenterne.
(Kun hvis afsenderens fakta og statistisk er troværdig og relevant, er dette i virkeligheden tilfældet.)
Skriv et svar