Indledning
Spasser! Luder! Mongol! Bøsse! Disse ord er sikkert bare en brøkdel af skældsord, som du uden tvivl har hørt og måske også brugt i forskellige situationer og sammenhænge.

På gaden, i byen, i skolen, på arbejdet og måske endda derhjemme? Måske er du endda selv blevet kaldt et af disse ord? Nogle gange har det måske ”bare” været ment i sjov, andre gange ikke.

Jeg vil i hvert fald gerne indrømme, selvom det ikke er med min gode vilje, at jeg nok er kommet til at slynge et par af disse skældsord ud af min mund. I de fleste sammenhænge har det dog kun været ment i sjov, og vi har for det meste grint af det efter.

Men hvornår kan vi egentlig tillade os at kalde en person for spasser eller et andet skældsord, og hvornår kan vi ikke? Er det okay at bruge ordet ”spasser” for sjov?

Nogle mennesker identificerer sig som spasser, idet de lider af et spastisk handicap, og andre gør ikke. I udsendelsen på DR2 Danmarks lækreste spasser møder vi Mulle Skoubo, som netop identificerer sig som spasser.

Men det, at en kvinde som Mulle Skoubo, som har et handicap, identificerer sig som spasser, har det den virkning, at ordet ”spasser” normaliseres? Det er der delte meninger om..

Uddrag
Mulles synspunkt er altså, at man kan fjerne et skældsords evne til at undertrykke personer som for eksempel har et handicap ved at bruge ordet om sig selv.

For det er netop dette, Mulle gør med ordet ”spasser”. Dette gør hun ved at lave en skønhedskonkurrence for at finde ”Danmarks lækreste spasser”.

DR var skeptiske over for denne titel, men også andre spastisk handicappede havde svært ved at støtte op om Mulles projekt.

Dette ser man også i udsendelsen Danmark lækreste spasser, da Mulle mødes med Frederik Walter Olsen, som er næstformand for sammenslutningen af unge med handicap.

I kontrast til Mulle, giver Frederik udtryk for det synspunkt, at man ikke kan normalisere et nedsættende ord ved at bruge det med en anden hensigt:

” Hvis du slår det [ordet ’spasser’, red.] op på Dansk Ordbog, så er det defineret ved to ting:

Den ene ting, det er en person med et fysisk eller psykisk handicap, og den anden ting, det er en tåbelig person, en idiot, en eller anden underbemidlet person.” (2:10-2:25)

Frederik benytter netop ordbogen som rygdækning for at underbygge sin pointe og synspunkt.

Han mener, at Mulles skønhedskonkurrence ikke vil neutralisere ordet ”spasser”, konkurrencen vil tværtimod sende et forkert signal om, at det er acceptabelt at bruge ordet ”spasser” om folk med og uden handicap.

Men selvom ikke alle handicappede støtter op om Mulles initiativ, fastholder hun sin holdning.

En anden, som heller ikke deler Mulles holdning, er Sarah Gleerup, som er dansk politiker og kørestolsbruger. Sarah Gleerup har skrevet et debatindlæg Kære Mulle: