Nedsættende ord | Dansk Essay

Indledning
’’Spasser! luder! Homo! Ord som disse hører med til en længere række af nedsættende ord, som i dagens Danmark ofte bliver brugt som et verbalt redskab til at håne og undertrykke andre.

Du har garanteret selv været vidne til en situation hvor der er blevet anvendt nedsættende ord, set det i fjernsynet eller måske endda selv brugt dem mod andre.

På trods af at der en gang i mellem bliver slynget et nedsættende ord ud, lever vi i et samfund, hvor man som et dannet menneske godt ved at man ikke skal gøre grin og undertrykke minoriteter.

Man har respekt for sit medmenneske, uanset hudfarve, seksualitet, religion eller hvis man har et handicap. Men hvordan skal man agere, nå en handicappet selv kalder sig for en ’spasser’, er det så i orden for andre også at kalde en handicappet for en ’spasser’?

Den holdning vi hver især har til forskellige nedsættende ord, er meget forskelligt fra person til person, idet holdninger er subjektive.

Der findes ikke to mennesker i verden, der er ens på alle punkter, deler alle de samme holdninger og har den samme personlige grænse, men hvor går den egentlige grænsen? Skal der være en grænse for hvornår og hvordan vi bruger nedsættende ord?

Uddrag
Skouboe mener at mange spastikkere nu til dag er alt for sarte og prøver at gøre alt så politisk korrekt som muligt.

Hun udtalte sig blandt andet i Jyllands-Posten: ”Min egen race er nogle pylrerøve. De piber over det mindste og alt skal være politik korrekt”.

Dette citat er på flere afgørende punkter relevant, i forhold til at forstå de synspunkter Skouboe har til brug af nedsættende ord, samt hendes uenighed med andre spastikkere, som ikke deler hende holdning.

Spørgsmålet er bare hvorvidt, Skouboe har ret til at legitimere ordet ’spasser’ og bruge ordet, og dermed ignorere andre spastikkeres ønske om ikke at bruge ordet ’spasser’.

En af dem der ikke deler Skouboes holdning, om at det er acceptabelt at bruge ordet ’spasser’ på landsdækkende TV, er Sarah Gleerup, dansk politiker, samt kørestolsbruger.

Gleerup udtrykte denne holdning i Jyllands Posten i et debatindlæg med titlen ”Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes spasser”.

Hun skriver i dette debatindlæg at hun ikke har noget i mod at Skouboe omtaler sig selv som en spasser, men hun synes derimod ikke at det er acceptabelt at Skouboe ikke respektere andre spastikkeres ønske om ikke anvendeliggøre brugen af ordet ’spasser’, ved generelt at bruge ordet i forbindelse med andre spastikkere.

Gleerup mener heller ikke Skouboe bidrager til situationen, tværtimod mener hun at Skouboe bare bidrager til at påpege at det er mærkeligt og krævende at stille krav til hvad man ønsker at blive kaldt.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu