Indledning
I de seneste år har krænkelse været et af de helt store og betændte emner i den offentlige debat. Her har emner som eksempelvis seksualitet, race og skønhedsidealer været oppe og vende.
Den måde vi bruger sproget på og den måde vi omtaler hinanden, har især stor betydning, og kan på mange måder virke krænkende. Der findes hundredvis af nedsættende ord, der bliver slynget ubevidst rundt.
At bruge et ord som ’spasser’ i en sammenhæng hvor man eksempelvis er træt af sin chef, kan nemlig være ment helt uskyldigt og ubevidst om ordets egentlige betydning.
Det kan altså sommetider være svært at finde hoved og hale i hvilke ord man må bruge samt om der findes nogle sammenhænge hvor det er acceptabelt at bruge nedsættende ord.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En andet af Gleerups hovedpåstande er at det er vigtigt at man især ikke bruger nedsættende ord om sårbarer og udsatte minoritetsgrupper.
Hun mener nemlig at Skouboe ”sparker nedad” når hun kritiserer både handicappede og transkønnede for at være for tyndhudede. Selvom Skouboe har et handicap, er hun stadig heldig på nogle punkter mener Gleerup.
Skouboe glemmer altså at være opmærksom på at hun på flere måder er del af det stærke flertal, og at hun derfor i hendes kritik af mere sårbare individer sparker nedad.
Den grundlæggende hjemmel man her skal være enig med Gleerup i, er således at de mere sårbare og udsatte minoritetsgrupper ofte kan have sværere ved at sætte grænser og sige fra.
Det kan de fordi de på visse punkter er på bunden af den sociale rangstie og der dermed nærmest er et autoritets- eller magtforhold mellem dem på bunden og dem på toppen.
Det er også af den grund at en chef ikke kan tillade sig at bruge nedladende ord foran sine medarbejdere, men at det mellem nære venner i nogle tilfælde godt ville kunne være acceptabelt.
Ligesom Gleerup siger i artiklen: ”Det betyder, at selv om jeg kan kalde mig for ”krøbling” eller for ”lebbe” eller nogle gange ”bling-lebbe”, så må Lars Løkke eller Pernille Skipper ikke sige det samme” (l. 13-14).
Hun giver således udtryk for at det er afgørende hvilken personen der bruger et nedladende ord, og det forhold man har til personen, samt hvilken kontekst ordet bruges i.
Gleerup mener altså sagtens at man kan tillade sig at bruge nedsættende ord så længe det bliver gjort korrekt. Og hun mener dertil at Skouboe til en vis grad bruger nedsættende ord på en uacceptabel måde.
Lone Nikolajsen udtrykker en anderledes holdning til emnet i artiklen: ”’Danmarks lækreste spasser’ formår både at provokere og at tage de provokerede alvorligt” (2019) udgivet af Information.
Skriv et svar