Indledning
Hedebølge er en novelle fra novellesamlingen ”biler og dyr”. Novellesamlingen blev udgivet i 2000, og er skrevet af forfatterinden Helle Helle.

Kendetegnene ved Helle Helles novellesamling ”biler og dyr”, er de mange problematikker og fokus på det almindelige liv.

Handlinger, situationer og episoder man kan forholde sig til, er også nogle af kendetegnene, hvilket giver en god virkning på læseren.

Novellen handler om forholdet mellem en ung pige og hendes tolvårige ældre kæreste Søren.

Pigen, i dette tilfælde også fortælleren, har lige afsluttet sin gymnasiale uddannelse, og er flyttet ind hos Søren i hans lejlighed, hvor de bor lige over for en tankstation som også er Sørens arbejdsplads.

Tankstationen er ejet af Sørens forældre, hvor hele familien hver dag knokler med at arbejde. Fortællerens rolle har ikke en betydning i forhold til Sørens arbejde.

Afslapning på tagterrassen og det at sove længe, er det eneste fortælleren kender til, mens Søren arbejder dagen lang.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Som attenårig ville det være noget usandsynligt at have både børn, bil og familie. Men tænker man på Søren og hans tredive år, så har han alderen til det, og det kunne skabe noget usikkerhed for fortælleren.

De er to vidt forskellige steder i deres liv, og det er som om at fortælleren ikke kan acceptere det. Stadiet fra at være ung til at blive voksen, er det fortælleren er ved at gå igennem.

Hvorimod Søren, allerede er blevet voksen. Det kan derfor også virke som et pres, og fortælleren føler det nok også som krav der skal opfyldes. Ikke nødvendigvis krav udefra eller fra Søren, men krav som fortælleren selv danner i sit hoved.

Der opstår altså den her indre konflikt, som følger fortælleren i løbet af hele novellen. Tvivl, usikkerhed og manglende bekræftelse fra Søren er nogle af de mest centrale ting som opstår i den indre konflikt.