Indledning
“Sexisme” er en fordom eller diskrimination på baggrund af ens køn, som specielt bliver brugt til nedvurdering af kvinder.
I Danmark er sexisme blevet yderst normaliseret. Her bliver kvinder udsat for blandt andet at blive råbt efter på gaden, eller at blive gramset på uønsket.
Her er der fordomme som bygger på, at mænd ikke græder og alle kvinder ønsker børn. Hvis man er sexist, har man en respektløs opførsel overfor en person med et bestemt køn.
En EU-undersøgelse viser at 80% af de adspurgte danske kvinder havde oplevet seksuel chikane og hver tredje kvinde oplever sexchikane på arbejdspladsen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sofie Andersens artikel er både præget af patos, etos og logos. Artiklen er patosladet når hun siger “fedtede hænder”, “fugtige ånde i ørene”
“klamme pilfinger” eller “vamle smag af overgreb” da disse argumenter appellerer til modtagerens følelser. Artiklen er etosladet når hun snakker efter erfaring eller fortæller om hvem hun er.
Et godt eksempel herpå er når hun siger “Jeg arbejde selv som deltidstjener og har set utallige eksempler på krænkende adfærd og sexisme”.
Dette er etosladet da hendes argumenter bygger på troværdigheden. Artiklen er også logosladet, da hun inddrager fakta og kommer med løsningsforslag til problemstillingen.
Hun siger “i 2015 viste en rundspørge at 4 ud af 10 tjenere har været udsat for sexchikane” og “vi bør opstille klare retningslinjer for, hvordan vi kan passe på hinanden.”
Disse eksempler er logosladet da argumenterne appellerer til modtagerens fornuft. Siden artiklen er blevet udgivet i politikken
er målgruppen middel aldrene mænd og kvinder, som primært har taget en videregående uddannelse på 3 år eller mere.
I forhold til gallups kompas model ligger de primært hos de moderne fællesskabsorienterede, derudover har de en høj indkomst.
På den måde vil modtageren have mulighed for at ændre adfærden i forbindelse med sexisme og sexchikane.
Disse kunne potentielt være personer som har en tæt forbindelse til virksomhederne eller en høj nok stilling til at deres holdning vil blive hørt og dermed have en påvirkning.
Sofie Andersen påstår i sin artikel at hun har set utallige eksempler på krænkende adfærd og sexisme. Belægget for dette er at hun er deltidsarbejder, og hjemmelen for belægget er at de fleste indenfor servicebranchen bliver udsat for sexchikane og sexisme.
Sofie Andersen påstår også at problemet særligt er et stort problem i netop denne branche, og belægget for dette er at branchen er et mix af unge og uorganiserede ansatte, kammeratlige netværk med få formelle retningslinjer og meget uformelle arbejdsrelationer.
Hun påstår også at frygten for at sige fra bliver forstærkes yderligere, når der er en overvældende overrepræsentation af mandlige chefer.
Belægget for dette er at der bliver dannet herreklubber, hvor de nye drenge bliver inddraget i restaurantchefernes kammeratlige netværker, samtidig med kønne piger som kan kneppes, bliver ansat.
Hjemmelen er dermed at når en kvindelig kollega bliver udsat for sexisme eller sexchikane kan hun ikke gå til ledelsen, eftersom ledelsen er bedstevenner med hendes krænker.
Disse er argumenter hun bruger til at overbevise modtageren og belyse sexisme og sexchikane.
Skriv et svar