Indholdsfortegnelse
”Dykkende sæler
a. Beskriv de processer i musklerne, der kan friføre energi til muskelarbejde

b. Forklar, hvad der forstås ved lungeventilation og puls. Forklar herunder, hvordan øget muskelarbejde normalt påvirker lungeventilation og puls.

c. Forklar, hvorfor det er af betydning for sælerne at have en stor blodmængde samt en stor mængde hæmoglobin og hæmoglobinligende stoffer.

d. Forklar, hvorfor de fysiologiske forhold nævnt i figur 7 hos en sæl før, under og lige efter dykning tilsammen gør sælen i stand til at være neddykket i op til 40 minutter. Inddrag fysiologiske forhold i figur 7 i besvarelsen.

Ventilationsopgave
a. Hvilken betydning har en mindre ændring af partialtrykket af henholdsvis O2 og CO2 for lungeventilationens størrelse i hvile?

b. Forklar, hvordan et hårdt arbejde vil påvirke partialtrykket af O2 og CO2 i venerne

c. Selv ved hårdt arbejde ændres det arterielle partialtryk af O2 og CO2 næsten ikke. Gør kort rede for, hvilke forhold i organismen der er ansvarlige for dette.

Uddrag
Når vi bevæger kroppen, bruges vores muskler. Muskelcellerne vil lave muskelsammentrækninger, som kræver energi.

For at få energi til at arbejde, må musklerne omsætte næringsstofferne til ATP - dette er et energiriget molekyle. Alle celler har behov for ATP, her kunne et eksempel være muskelcellerne som laver muskelsammentrækninger.

Inde i cellerne frigøres energien ved en kemisk reaktion respiration (aerobt arbejde). Denne reaktion kræver ilt, som vi får tilført igennem luften.

Processen foregår i mitokondrierne. Den kemiske reaktion foregår ved at glukose oxideres. Den energi som frigives ved respiration, lagres ved hjælp af ATP.

Udover at respirationen giver energi, bliver der også skabt kuldioxid og vand, som er affaldsstoffer.

Hvis cellen ikke får nok ilt ved respiration, sker der en anarobt respiration. Den kemiske reaktion der kommer ud af det er hvor glukose bliver omdannet til laktat (mælkesyrer).

Når der sker en anarobt respiration er det kun en del af energien i glukosen der bliver frigivet. Resten frigøres når der er ilt til stede igen. Man kan derfor sige at den aerobt og anarobt respiration er afhængig af hinanden.

---

- Når vi tager en indånding, trækker vi ca. en halv liter luft ind. Den samlede mængde luft man ventilerer pr. minut kaldes for lungeventilation.

Under maksimalt fysisk arbejde vil lungeventilationen stige - her vil man komme op på ca. 80-180 liter pr. minut.

Dette afhænger dog af personens kondi og højde. Det vil altså sige at jo bedre kondi man har, jo større er ens maksimale lungeventilation.