Sundhed | Noter til biologi | Over 5 sider

Indledning
Vores fysiske velvære afhænger af den mad vi indtager, med den rette sammensætning. Vores mad består af næringsstoffer,

amt vitaminer og mineraler, der leverer energi og byggesten til kroppens opbygning, vedligeholdelse og til andre biologiske processer.

Der er det vigtigt, at mængden og sammensætningen af den mad, vi indtager, er tilpasset vores behov. Behovet afhænger alder, køn, gener, kropsstørrelse og aktivitetsniveau.

Indholdsfortegnelse
Noter: Sundhed
- Kulhydrater:
- Monosakkarider:
- Disakkarider:
- Polysakkarider:
- Fordøjelses- og urinvejssystemet
- Fordøjelseskanalen:
- Hjerte, lunger og kredsløb
- Lunger:
- Åndedrættet:
- Blodets bestanddele:
- Blodkredsløbet:
- Hjertet:
- Lymfesystemet:

Uddrag
Kulhydrater - også kaldet sakkarider - fungerer primært som energileverandør, men også som byggesten i kroppen. Ca. 1 % af kroppen består af forskellige kulhydrater.

Alligevel består langt størstedelen af vores fødeindtag af kulhydrater. De kan nemlig bruges til at danne energi, og ét gram kulhydrat giver ca. 17 kJ energi.

Kulhydrater dannes ved planternes fotosyntese, hvor solens energi omdannes til kemisk energi. Planter – frugt, grøntsager og korn – bruger kulhydraterne til vækst og består derfor primært af kulhydrater.

Når dyr spiser kulhydrater, bruges det i respirationsprocessen. Kulhydrater kan inddeles i forskellige undergrupper efter antallet af kulstofringe.

---

Cellulose - kostfibre - er opbygget af lange lige kæder af uforgrenede glukosemolekyler. Planter bruger cellulose i deres cellevægge.

Vi kan ikke nedbryde cellulose, fordi vi ikke selv danner det enzym, der skal bruges til nedbrydningen. Det er kun svampe og nogle bakterier, der kan nedbryde cellulose.

Cellulose har dog en vigtig funktion for os mennesker, fordi det binder vand og øger mæthedsfornemmelsen.

Cellulosen er også fødekilde for gavnlige bakterier i vores tarmsystem, som er i stand til at flække cellulosen. Bakterierne spiller en rolle i vores immunsystem
binder skadelige stoffer, stabiliserer blodsukkeret og producerer forskellige vitaminer. Derfor er de vigtige, og det anbefales, at man indtager cellulose hver dag.

Grove grøntsager som gulerødder og forskellige slags kål, samt kornprodukter som rugbrød og havregryn indeholder meget cellulose.

Celluloses energiindhold er ca. 8 kJ per gram. Hvidt brød, pasta, ris og grøntsager, som salat og agurk indeholder næsten ingen cellulose.

Glykogen er oplagsnæring for dyr, som stivelse er oplagsnæring for planter. Glykogen består af stærkt forgrenede kæder af glukosemolekyler. Der findes glykogenlagre i både leveren og musklerne. I leveren regulerer glykogenblodsukkeret.

---

Fordøjelsen starter i munden, idet tre spytkirtler udmunder i mundhulen. Tænderne findeler her maden, som opblandes med spyttet.

I spyttet findes enzymet spytamylase, som spalter stivelse, og idet maden er findelt, kan enzymet virke på en stor overflade.

Allerede i mundhulen påbegynder spaltningen af stivelse til disakkarider som for eksempel maltose, lactose og sucrose.

Spiserøret er 25-30 cm langt, og i spiserøret transporteres føden ved hjælp af tyngdekraften og peristaltiske bevægelser. Peristaltiske bevægelser er muskelbevægelser i den glatte muskulatur i spiserørets væg.

Spiserøret udmunder i mavesækken, men der er en aflukning mellem spiserør og mavesæk, som åbner ved synkning.

I mavesækken produceres hormonet gastin, der frigives til blodet. Blodets indhold af dette hormon stimulerer mavecellerne til at udskille saltsyre (HCl), derfor er der et meget surt miljø (meget lav pH-værdi) i mavesækken.

Derfor er det vigtigt, at aflukningen mellem mavesæk og spiserør er tæt, for at undgå sure opstød. I mavesækken æltes føden, samtidig med at den blandes med mavesaft, som dannes af kirtler i mavesækkens slimhinde.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu