Indholdsfortegnelse
Glykoproteiner
AB0-Systemet
co-dominante
Antigener
Rhesus - systemet

Blodtypebestemmelse og - genetik
Mendels 1.Loven
Mendels 1. Lov
Mendels 2.Lov - Uafhængigheds Loven

Hvad bliver det forventede genotypiske og fænotypiske udspaltningsforhold, når en mand med blodtype AB rhesus negativ får børn med en kvinde, der har blodtypen 0 rhesus positiv?

Allel
Genotype
Homozygot
heterozygot
Fænotypen
Autosomalt
Kønsbunden

Uddrag
Glykoproteiner
Det er et molekyle, der er sammensat af protein og kulhydrat. Der findes forskellige varianter, og de er genetisk bestemt. De bestemmer hvilken blodtype, man har. De ligger på overfladen af de røde blodlegemer.

AB0-Systemet
Denne blodtype i systemet bestemt af et gen på kromosom 9. Genet findes i 3 forskellige varianter IA, IB og I i (nul).

IA og IB koder hver for et specielt glykoprotein, mens den sidste allel koder ikke for noget funktionelt, derfor kaldes den sidste allel for nul.

Dvs. at denne sidste allel 0 kan ikke hjælpe andre end sig selv. Allelen er i recessiv ift. de to andre alleler. Allelerne IA, IB co-dominante

co-dominante
Det betyder, at begge typer glykoproteiner bliver dannet hvis man har genotypen : IAog IB

Der bliver brugt to forskellige bogstaver for co-dominante alleler. Selvom der findes 3 forskellige alleler i dette gen, så har hver person kun 2 fra hver forældre.

Derfor har man 3 forskellige alleler og 6 forskellige genotyper, som giver 4 forskellige mulige genotyper (se figur 259)

Antigener
Når disse glykoproteiner bruges af immunforsvaret til at adskille fremmede celler fra deres egne.

Rhesus - systemet
Dette bestemmes af flere gener på kromosom 1. En person rhesus -D blodtype kan nemmere blive modelleret som et gen med 2 alleler.

Den dominante allel kaldes for rhesus-positiv (D)
- Koder for glykoprotein på overfladen af de røde blodlegemer

Den recessive allel kaldes for rhesus-negativ (d)
- Koder ikke noget funktionelt overfladeprotein

Der er derfor kun 3 mulige genotyper og 2 mulige fænotyper (se figur 260)