Indholdsfortegnelse
Cellens struktur og egenskab 2
- Generelt om prokaryote celler 2
- Generalt om Eukaryote celler 2
- Cellernes opbygning 3
Næringsstoffer 4
- Kulhydrater: 4
- Mono, di – og polysakkaridder. 5
- Polysakkarid: 5
Åndedrættet 7
- Blodets bestanddele: 8
Kondition 9
DNAs opbygning og replikation. 10
Menstruationscyklus 15
Naturlivet 16
Økologi 19
Arbejdsark Biologi til Tiden s. 83-99 22

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Prokaryot celle er en oversættelse af ”før kerne”. Dette navn kommer af at denne type celler ikke har en cellekerne, hvilket er en kerne af DNA, der er omgivet af en cellememembran som består af lipid dobbeltlag.

Derfor vil DNA´et ligge rundt omkring i cellens cytosol, som ringformede kromosomer, og dels også som små ringformede DNA stykker, og dette kaldes også for plasmider.

Alle slags prokaryote celler er encellede og har ikke egentlige organeller. Enkelte bakterietyper har dog vakuoler.

---

Kromosomer er i sig selv foldet kompakt og kan sammenlignes med en snoet stige, og man har i hver celle 23 kromosompar. Siderne på kromosomet består af et skiftevis indhold af sukkerstof og fosfat.

N-holdig base, er den base som sidder på sukkermolekylet og en base med tilhørende fosfat og sukkerstof er det man kalder nukleotid.

DNA er dobbeltstrenget og dette siger man fordi at baserne på de to modstående sukkermolekyler er bundet sammen og derfor udgører de også de trin som er på ”stien”.

---

Man skiller DNA strengen af. Her får man så efter mange frie baser. Den ene streng går igennem DNA-polymerasen, og når der kommer en fri base ind bliver den sat sammen med den base som den skal bindes til.

Fx hvis der kommer en Thymin ind bliver den sat sammen med Adelin. Den anden streng kan ikke komme direkte igennem DNA-polymerasen fordi strengen vender forkert, derfor kører man strengen baglæns rundt, og på den måde vender man den rigtig. Der man ender op med er to nye identiste DNA strenge.

---

1) Indholdet af hvilket stof i vandet er især vigtigt/bestemmende for, hvilke dyrearter der findes i et vandløb eller sø?
Levende organismer der befinder sig i åer og søer de lever i vand, dette betyder at der er flere af vækstfaktorer som ikke er det samme på jordoverfladen.

Mange af disse de knytter sig altså for dyrenes vedkommende til den mulighed for at kunne få skaffet ilt.

Det er vandet som tilføre ilt fra luften, fordi når vandet det bliver at hvirvle rundt af strømmen og vinden så vil der ske det at vandmassen den hurtig kommer i kontakt med luften, og derfor vil der blive iltet hurtigere.

2) Forklar figur 175.
Figur 175 er en oversigt over hvordan ilt den tilføres fra liften af (kan ses i den blålige firkant). Derudover har man en oversigt over at planterne de producere ilt om dagen igennem den kemiske proces også kaldet fotosyntese.

Her er der et diagram hvor man har xaksen (dag og nat) og y-akse (mg o2/L). Dette diagram viser døgnsvingninger pga. planternes fotosyntese, og udover det kan man se at de levende organismer de forbruger ilt døgnet rundt ved hjælp af respiration.

3) Hvilke to uorganiske næringsstoffer er især vigtige, når man betragter vandløb og søer?
Indholdet af nitrat og fosfat har en imidlertid central betydning for planternes vedkommende.

Dette vil sige at når man har høje koncentrationer af næringsstoffer så vil det betyde at man vil give hurtigere voksende planter en fordel. Derfor er mængden af næringsstoffer en vigtig vækstfaktor.

4) Redegør for hvordan de forskellige dyr skaffer sig O2 (ilt) i figur 176.
Da luften cirka kan indeholde 30 gange mere ilt end som vand ved den samme temperatur og ilt diffundere 10.000 gange hurtigere gennem luft end vand kan det være en udfordring og dels sværere for vandlevende dyr at skaffe den ilt som de skal have for at overleve. Iltmolekylerne vil gå igennem diffusion, altså de vil bevæge si fra et område hvor iltkoncentrationen er høj til at område hvor den er lav.

I og med at dyret bruger ilt til dens respiration vil det også betyde at koncentrationen af ilten vil falde i kropsvæsken. Derfor vil det betyde at ilt fra vandet vil diffundere gennem dyrets hud og ind i dens kropsvæske. Dette kalder man også for hudåndedræt.