Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Materialer:
Fremgangsmåde:
Forsøgsresultater:
Diskussion:
1) Hvilke egenskaber ved blod gør, at de kan inddeles i typer?

2) Hvad sker der ved en agglutination?

3) Hvad er den genetiske baggrund for AB0 og Rhesus-systemet, angiv de mulige genotyper og fænotyper indenfor de 2 systemer.

4) Du har bestemt din fænotype, hvilke forskellige genotyper kan du have?

5) Er blodtyper miljøstabile (upåvirkelige af miljøet) eller miljølabile (påvirkelige af miljøet)?
- Fejlkilder:
- Konklusion:

Uddrag
Formål:
Ved dette forsøg var vores formål at bestemme vores egen blodtype.

Teori:
Blod består af: røde blodlegemer, blodplader, hvide blodlegemer og plasma.

Når vi skal blodtypebestemme, er det de røde blodlegemer som er de interessante. Vi kender til to blodtypesystemer, som er AB0-systemet og Rhesus systemet.

Ved AB0-systemet findes der fire forskellige blodtyper: A, B, AB og 0 - hver af dem har nogle genotyper, som ses nedenfor i skemaet.

Hvis man var så uheldig at få den forkerte blodtype, ville der ske en reaktion mellem antistofferne og antigenerne. Antigener ligger på de røde blodlegemer og er det samme som vores blodtype. Antistoffer er det stik modsatte af vores blodtype.

Hvis man eksempelvis har blodtype A, har man antigen A og antistof B. Har man derimod har blodtype B, så har man antigen B, men det modsatte antistof, nemlig A.

Det er farligt hvis man nu skulle være så uheldig at modtage den forkerte blodtype. Det der sker, er at antistofferne i plasmaet knytter sig til antigenerne på de røde blodlegemer og hægte dem sammen. Der vil her opstå klumper af de røde blodlegemer - dette bliver også kaldt agglutination.

Rhesus-systemet er inddelt i rhesus positiv og rhesus negativ. Hvis man eksempelvis har rhesusfaktoren på de røde blodlegemer, så er man rhesus positiv.

Modsat hvis man er rhesus negativ, så har man ingen rhesusfaktor. Rhesus negativ har genotypen dd, hvor i mod rhesus positiv har DD eller Dd.