Bestemmelse af blodtyper | Biologi

Indledning
Et menneskes blodtype er genetisk bestemt af antigener, som befinder sig på overfladen af de røde blodlegemer. Antigener, er en række af proteiner, kulhydrater og glykoproteiner og er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.

Det vil sige, at genet A danner A antigener, antigen B danner B antigener, mens genet 0 ikke danner nogle antigener, da det hverken har A eller B antigener og hvor genet AB har begge antigener.
Man arver to AB0 gener fra sine forældre - eksempelvis, hvis man har arvet A og 0, så vil ens genotype være A0. Fænotypen vil i dette tilfælde blive A, da genet A danner antigener, mens 0 genet som sagt ikke danner antigener. Hvis man kun har A antigener, er ens fænotype A og ens blodtype er ligeledes A.
Antigenerne er til stede ved fødslen, mens antistofferne ca. udvikles indenfor det første leveår hos et menneske.

Antistoffer er proteiner, som kroppen producerer til for eksempel, at bekæmpe infektion. Det vil altså sige, at når immunforsvaret opdager et fremmed antigen fx en fremmed blodtype, får kroppen besked om, at den skal danne antistoffer mod det. Det er derfor vigtigt at kende sin blodtype ved blandt andet en blodtransfusion.

Indholdsfortegnelse
- Formål (Side 1)
- Teoriafsnit (Side 1)
- Fremgangsmåde (Side 3)
- Resultater (Side 3)
- Diskussion (Side 4)
a. Hvad er der sket i de enkelte felter på Eldonkortet, hvor blodet enten agglutinerer eller ikke agglutinerer? (Side 4)
b. Hvilken blodtype kan du ifølge Eldonkortet have? (Side 4)
c. Hvilke genotyper kan du have? (Side 4)
d. Til hvilke blodtyper kan du donere blod til uden risiko? (Side 4)
e. Fra hvilke bloddonorer kan du selv modtage blod fra?(Side 5)
f. Hvilke blodtyper kan du bidrage til, at dine eventuelle børn får? (Side 5)
g. Et forældrepar har følgende genotyper: IBiDd og IAiDd: Hvilke fænotyper har de? Hvilke genotyper kan deres børn få? Hvilke fænotyper kan deres børn få? (Side 5)

- Konklusion (Side 5)
- Litteratur (Side 6)

Uddrag
Det der sker, er at de tre felter på kortet med anti-A, anti-B og anti-D reagerer ved kontakt af blodet og klistrer de røde blodlegemer sammen med et modsvarende antigen og dermed agglutinerer.
Det vil sige, at blodtype A, som indeholder antigen A agglutinerer i anti-A feltet. Ligeledes vil blodtype B agglutinerer i anti-B feltet. I feltet med anti-D, vil der kun ske agglutioner, hvis man er Rhesus positivt.


Når man kigger på billede 1, ser man altså straks nogle agglutioner i feltet anti-A med svagt/typisk agglutinat og anti-D, med kraftig agglutinat.
Dog tydes der også meget svagt agglutinat i feltet anti-B på billedet 1 og kan ses mere tydeligt på billede 2.
Grundet af at begge felter agglutinerer er blodtypen lig med AB, da både anti-A og anti-B indgår i denne blodtype.
Derudover sker der kraftige agglutioner i anti-D feltet, hvilket vil sige, at blodet er Rhesus positivt.

Dog er der agglutinat i kontrolfeltet, som ses på billede 2 og testen er dermed ugyldig. Det kan skyldes mulige fejlkilder under forsøget, eksempelvis plastpinde til omrøring, som kun skal bruges ved ét felt og må ikke bruges i andre.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu