Bestemmelse af blodtyper | Genetik og metodik

Indholdsfortegnelse
Formål:
Teoriafsnit:
- Forklar med et eksempel kort, hvad det vil sige at have en bestemt blodtype.
- Forklar dernæst hvorfor det er vigtigt at kende sin blodtype ved en blodtransfusion.
- Fremgangsmåde:
- Resultater:
- Mit Eldonkort:
Billede 2 - efter nogle døgn
Diskussion:
a. Hvad er der sket i de enkelte felter på Eldonkortet, hvor blodet enten agglutinerer eller ikke agglutinerer?
b. Hvilken blodtype kan du ifølge Eldonkortet have?
c. Hvilke genotyper kan du have?
d. Til hvilke blodtyper kan du donere blod til uden risiko?
e. Fra hvilke bloddonorer kan du selv modtage blod fra?
f. Hvilke blodtyper kan du bidrage til, at dine eventuelle børn får?
g. Et forældrepar har følgende genotyper: IBiDd og IAiDd: Hvilke fænotyper har de? Hvilke genotyper kan deres børn få? Hvilke fænotyper kan deres børn få?
- Konklusion:
- Litteratur:

Uddrag
Formål:
1. Blodtypebestemmelse efter ABO- og Rhesus-systemet.
2. At afklare hvilke blodtyper man kan være donor til i ABO- og Rhesussystemet.

Teoriafsnit:
Forklar med et eksempel kort, hvad det vil sige at have en bestemt blodtype.

Der findes mange forskellige blodsystemer som kan variere hos mennesket, men de to vigtigste er AB0- og Rhesussystemet, og er normalt disse to systemer man hentyder til, når man taler om blodtyper.

Genet for AB0-blodtyperne er placeret på kromosom 9. I AB0-systemet findes fire fænotyper: AB, A, B og 0 og betegnes med genotyper I^A , I^B og i.

Allellerne I^A og I^B er codominante og dominere hver især over allellen i, som er recessiv. I AB0-systemet består hver især af 4-5 kulhydratmolekyler, som er bundet til enten protein eller lipider i cellemembranen.

---

Rhesus genet sidder på kromosom 1 og har mange forskellige antigener, hvor det vigtigste antigen er D. Når man skal bestemme Rhesus-typer tager man udgangspunkt i antigen D.

Det er medfødt, om man har Rhesus positivt (Rh^+) eller Rhesus negativt (Rh^-) alt afhængigt af, om man har antigenet D.

I Danmark 2019 er befolkningen ca. 84% der har Rh^+og ca. 16% har Rh^-, hvor vi i 2.x er 66,6% med Rh^+og 33,4% med Rh^-. (se bilag 1)

Et menneskes blodtype er genetisk bestemt af antigener, som befinder sig på overfladen af de røde blodlegemer. Antigener, er en række af proteiner, kulhydrater og glykoproteiner og er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.

Det vil sige, at genet A danner A antigener, antigen B danner B antigener, mens genet 0 ikke danner nogle antigener, da det hverken har A eller B antigener og hvor genet AB har begge antigener.

Man arver to AB0 gener fra sine forældre - eksempelvis, hvis man har arvet A og 0, så vil ens genotype være A0.

Fænotypen vil i dette tilfælde blive A, da genet A danner antigener, mens 0 genet som sagt ikke danner antigener. Hvis man kun har A antigener, er ens fænotype A og ens blodtype er ligeledes A.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu