Indholdsfortegnelse
Formål:
Teoriafsnit:
- Forklar med et eksempel kort, hvad det vil sige at have en bestemt blodtype.
- Forklar dernæst hvorfor det er vigtigt at kende sin blodtype ved en blodtransfusion.
- Fremgangsmåde:
- Resultater:
- Mit Eldonkort:
Billede 2 - efter nogle døgn
Diskussion:
a. Hvad er der sket i de enkelte felter på Eldonkortet, hvor blodet enten agglutinerer eller ikke agglutinerer?
b. Hvilken blodtype kan du ifølge Eldonkortet have?
c. Hvilke genotyper kan du have?
d. Til hvilke blodtyper kan du donere blod til uden risiko?
e. Fra hvilke bloddonorer kan du selv modtage blod fra?
f. Hvilke blodtyper kan du bidrage til, at dine eventuelle børn får?
g. Et forældrepar har følgende genotyper: IBiDd og IAiDd: Hvilke fænotyper har de? Hvilke genotyper kan deres børn få? Hvilke fænotyper kan deres børn få?
- Konklusion:
- Litteratur:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål:
1. Blodtypebestemmelse efter ABO- og Rhesus-systemet.
2. At afklare hvilke blodtyper man kan være donor til i ABO- og Rhesussystemet.
Teoriafsnit:
Forklar med et eksempel kort, hvad det vil sige at have en bestemt blodtype.
Der findes mange forskellige blodsystemer som kan variere hos mennesket, men de to vigtigste er AB0- og Rhesussystemet, og er normalt disse to systemer man hentyder til, når man taler om blodtyper.
Genet for AB0-blodtyperne er placeret på kromosom 9. I AB0-systemet findes fire fænotyper: AB, A, B og 0 og betegnes med genotyper I^A , I^B og i.
Allellerne I^A og I^B er codominante og dominere hver især over allellen i, som er recessiv. I AB0-systemet består hver især af 4-5 kulhydratmolekyler, som er bundet til enten protein eller lipider i cellemembranen.
---
Rhesus genet sidder på kromosom 1 og har mange forskellige antigener, hvor det vigtigste antigen er D. Når man skal bestemme Rhesus-typer tager man udgangspunkt i antigen D.
Det er medfødt, om man har Rhesus positivt (Rh^+) eller Rhesus negativt (Rh^-) alt afhængigt af, om man har antigenet D.
I Danmark 2019 er befolkningen ca. 84% der har Rh^+og ca. 16% har Rh^-, hvor vi i 2.x er 66,6% med Rh^+og 33,4% med Rh^-. (se bilag 1)
Et menneskes blodtype er genetisk bestemt af antigener, som befinder sig på overfladen af de røde blodlegemer. Antigener, er en række af proteiner, kulhydrater og glykoproteiner og er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.
Det vil sige, at genet A danner A antigener, antigen B danner B antigener, mens genet 0 ikke danner nogle antigener, da det hverken har A eller B antigener og hvor genet AB har begge antigener.
Man arver to AB0 gener fra sine forældre - eksempelvis, hvis man har arvet A og 0, så vil ens genotype være A0.
Fænotypen vil i dette tilfælde blive A, da genet A danner antigener, mens 0 genet som sagt ikke danner antigener. Hvis man kun har A antigener, er ens fænotype A og ens blodtype er ligeledes A.
Antigenerne er til stede ved fødslen, mens antistofferne ca. udvikles indenfor det første leveår hos et menneske.
Antistoffer er proteiner, som kroppen producerer til for eksempel, at bekæmpe infektion.
Det vil altså sige, at når immunforsvaret opdager et fremmed antigen fx en fremmed blodtype, får kroppen besked om, at den skal danne antistoffer mod det. Det er derfor vigtigt at kende sin blodtype ved blandt andet en blodtransfusion.
Forklar dernæst hvorfor det er vigtigt at kende sin blodtype ved en blodtransfusion.
Ved blodtransfusioner er det vigtigt at tage hensyn til AB0 blodtypen, da nogle blodtyper agglutinerer ved sammenblanding.
Årsagen er, at reaktionen mellem antistofferne og antigenerne på de røde blodlegemer kan medføre en såkaldt hæmolytisk transfusionskomplikation, som får blodtrykket til at falde og de røde blodlegemer vil blive ødelagt hurtigt.
Skriv et svar