Indledning
I denne biologi- og matematikfaglige opgave vil jeg redegøre for, hvordan man får en bestemt blod- type igennem genetikken, og hvorfor man skal kende sin blodtype.
Derfor vil jeg biologisk forklare, hvilken rolle genetik spiller i, hvilken blodtype man har, og hvordan en blodtype bestemmes med udgangspunkt i min egen families blodtyper.
Herefter vil jeg analysere, hvordan 2.x´s blodtypefor- deling er og opstille en nulhypotese for at undersøge, om klassens blodtypefordeling er repræsentativ for Danmarks blodtypefordeling.
Dernæst vil jeg undersøge, om nulhypotesen kan forkastes med en 5 % signifikansniveau med statistisk test.
Derudover vil jeg diskutere, hvorfor det er vigtigt at kende sin families blodtype i forhold til fremkomsten af astma, og om der er andre parametre, som spiller ind.
På baggrund af denne opgave vil jeg lave en kort og sammenfattende konklusion over, hvad jeg har fundet ud af med fokus på blodtypefordelingen i klassen sammenlignet med befolkningen og dens betydning i forhold til genetik, men også hvilken rolle blodtyper spiller i forhold til astma.
Indholdsfortegnelse
Resume 1
Indledning 3
Blodtypegenetikken 3
AB0 blodtyper 3
Rhesus systemet 5
Blodtransfusion 5
Blodtypefordeling i min familie. 6
..................................................................................................................................................................................7
Er klassens stikprøver repræsentative for blodtypefordelingen i Danmark? 7
Klassen udfald af blodtyper 8
Befolkningens udfald af blodtyper i % 8
Redegørelse for binomialfordeling ift. Gymnasie klasse. 8
5% signifikansniveau med statistisk test 8
Vurdering af resultaterne 10
Astmas betydning i forhold til vigtigheden i at kende sin blodtype 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Bilag 14
Bilag 1 14
Bilag 2 14
Bilag 3 15
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Rhesus systemet
Der er mange forskellige rhesus antigener, men i forbindelse med antigen/antistofreaktioner er rhesus D den vigtigste, og det er dermed også den, man bruger i forbindelse med blodtyper.
Man kan være rhesus positiv, hvilket vil sige, at man har rhesusfaktoren på de røde blodlegemer, eller man kan være rhesus negativ, hvor man ikke har nogen rhesusfaktor.
Dominant dominerer over recissive, og derfor er 85% i Danmark rhesus positive, hvor de resterende 15% er rhesus negative.
Rhesus positiv har genotypen DD eller Dd, mens rhesus negativ har genotype dd. Ingen af rhesus-typerne har antistof mod rhesus antigenet fra fødslen af.
Dog kan rhesus negativ ved kontakt med en rhesus positivs blod danne anti-D. Altså hvis en rhesus negativ får tranfusion med rhesus positivt blod, vil modtageren kunne danne antistoffer i de røde blodlegemer i donorblodet med rhesusfaktoren. (Frøsig, Lund, Nielsen, & Poulsen, 1993, s. 112).
Blodtransfusion
Man kigger på, hvilke antistoffer en blodtype har, når det gælder, om to blodtyper er kompatible til fx en blodtransfusion.
Grunden til det er, at, hvis to uforligelige AB0-typer blandes sammen, vil an- tistofferne i serum knytte sig til antigenerne på de røde blodlegemer og hængte dem sammen, så der vil opstå røde klumper.
Dette fænomen kalder man agglutination. Sker denne agglutination i blod- årerne efter en transfusion, vil blodkarrene tilstoppes af klumperne, hvilket kan medføre alvorlige konsekvenser.
Netop derfor er det vigtigt at kende til den enkeltes blodtype i forbindelse med opera- tioner m.m., og derfor er ikke ligegyldigt, hvilken blodtype donor og modtager har.
Figur 3 nedenfor viser en oversigt over, hvilke blodtyper der kan overføres til modtageren uden komplikationer, og hvor der vil ske en agglutination.
Som man kan se i skemaet, kan blodtype AB i princippet modtage blod fra alle tre andre blodtyper. Da blodtype 0 ikke har nogen antigener på de røde blodlegemer, kan
den bruges som universaldonor, dog er den ikke helt god, fordi den har en snært af både antistof A og B. (Frøsig, Lund, Nielsen, & Poulsen, 1993, s. 111).
Blodtypefordeling i min familie.
Hvis man vil forsøge at bestemme sin egen blodtype i AB0-systemet, kan man bruge et eldonkort som metode. Et eldonkort består af 3 felter med antistoffer og et kontrolfelt.
Felterne med antistoffer indeholder Antistof A, B og D, hvor A og B bestemmer din blodtype i forhold til AB0-systemet, og D fortæller om, hvorvidt du er rhesus Positiv eller negativ.
Når man kommer sit blod på de fire felter, vil antigenet i blodet reagere med det tilsvarende antistof på et af felterne
og blodet vil agglutinere. På den måde kan man aflæse, hvilken blodtype man har. Jeg har testet hele min families blodtype inklusiv min egen.
AB0-systemet Rhesus- systemet
Som man kan aflæse på figur 4, har begge mine forældre blodtype 0, og de er derfor homozygote, da man for at skulle have blodtype 0, skal have to recessive i gener.
Da begge mine forældre har blodtype 0, vil mine søskende og jeg automatisk også få det. Ifølge Mendel 1. lov har alle mennesker to allele gener, som udskilles ved dannelse af kønsceller.
Skriv et svar