Blodtyper | Biologi

Indholdsfortegnelse
a) At få indblik i antigen-antistofreaktioner,
b) At bestemme egen blodtype,
c) At forstå nedarvningsforhold for blodtyper,
d) At sammenligne holdets blodtypefordeling med den danske befolknings blodtypefordeling.
Teori
Materialer
Fremgangsmåde
Resultater
Diskussion
Konklusion
Fejlkilde

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ser man på Peters Eldonkort, kan man se at hans blodtype er RhD positiv. Det kan man se ved at hans blod størkner når det kommer i kontakt med anti-D. Det betyder også at han har anti-A og anti- B i plasma, dette kommer også til udtryk på Eldonkortet, da hans blod ikke størkner ved anti-A og anti-B. Peter har fænotype 0 RhD, derved er hans genotype CECE DD eller CECE D.

Kigger man på skemaet med blodtype fra 2a, har størstedelen enten blodtype A RhD positiv, 0 RhD positiv, 0 RhD negativ eller A RhD negativ. Der er 7 ud af 20 elever som har blodtype A RhD positiv, og så er der 3 ud af de 20 elever som har enten 0 RhD positiv, A RhD negativ eller 0 RhD negativ.

Sammenligner man holdets blodfordelingen fra forsøget med fordelingen i Danmark. er det tydeligt at der er flest mennesker med A RhD positiv, i forsøget ovenover er der 35% som har RhD positiv, og i fordelingen i Denmark er der 37%. 0 RhD positiv er der 15 procent i forsøget og 35 procent i Dk.

A RhD negativ er der også 15% i forsøget og i Danmark 7%. B RhD positiv er der 10% og 8% i Danmark. 0 RhD negativ er der 15% og 6% i Danmark. I sammenligning mellem holdets fordeling og fordelingen i Danmark, kan det konkluderes, at det stemmer nogenlunde overens med hinanden, bortset fra at der var flere 0 RhD og A RhD negativ.

Hvis man gerne vil donorer blod er det meget vigtigt at kende både modtagers og donors blodtype ved en blodtransfusion, da blodtypen skal passe med modtagerens antistoffer. Kort sagt må man ikke få blodlegemer med antigener rettet mod ens antistoffer.

Så hvis modtagerens blodtype ikke passer med donorens, vil kroppen ikke reagere mod det fremmed blod, og desuden vil de røde blodlegemer blive ødelagt, da der frigives en reaktion i blodet, som får blodtrykket til at falde.

F.eks. hvis en gravid Rhesus negativ kvinde er gravid med et Rhesus positivt foster, kan der forekomme problemer. Det vil føre til at kvinden skal have en indsprøjtning med Rhesus D antistoffer efter fødslen. Grunden til det er at hun ellers vil danne antistoffer mod fosteret.