Indholdsfortegnelse
Problemstilling 2
Forskningsoversigt 5
Humanistisk og naturvidenskabelig forklaringsmodel 7
Økonomisk og udenrigspolitisk forklaringsmodel 8
Multikausal forklaringsmodel 10
Samtidige kilder 12
Metode 15
Debatten i England 17
Debatten i Danmark 18
Humanistiske og naturvidenskabelige argumenter 21
Karakteristik af Paul Erdmann Isert 44
Humanistiske og naturvidenskabelige argumenter (fortsat) 46
Økonomiske argumenter 47
Udenrigspolitiske argumenter 53
Om Ernst Heinrich Von Schimmelmann 57
Iserts plantageanlæg i Dansk Guinea 62
Tilblivelsen af slavehandelsforordningen 66
Schimmelmanns indledende manøvrer 67
Kongelig resolution af 5. august 1791 69
Negerhandelskommissionens betænkning 70
Humanistisk indhold 70
Økonomisk indhold 75
Udenrigspolitisk indhold 78
Samlet vurdering af betænkningen 79
Kongelig resolution af 24. februar 1792 81
Generaltoldkammerets kongelige forestilling af 13. marts 1792 82
Forordningen om negerhandelen af 16. marts 1792 84
Samlet vurdering af forordningen om negerhandelen 86
Konklusion 88
Abstract 91
Litteratur 93
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Debatten i England
Grundlaget for den europæiske debat om slavehandelens og slaveriets berettigelse skal primært findes i tidens ændrede syn på verden. Denne periode kaldes i dag for oplysningstiden.
I 1770erne begyndte debatten om, hvorvidt slavehandelen og slaveriet var berettiget at tage fat. England, USA og Frankrig var de lande, der først var på banen med tiltag
som skulle forbedre slavernes vilkår. Nogle amerikanske stater var iblandt de første, der tog sådanne tiltag ved at forbyde slaveriet.
Hvad der var mere relevant for Danmarks vedkommende, var udviklingen i England. Det religiøse folkefærd, kvækerne, som bl.a. opererede i England, var blandt de ledende i denne igangværende debat.
Alle modstandere af især slavehandelen og senere slaveriet blev under en samlet betegnelse kaldt for abolitionister. Altså folk som med fredelige midler, vil afskaffe lovlige ting.
Foruden at inddrage argumenter, som henholdsvis liberalister og andre religiøse folk havde fremført imod slavehandelen og slaveriet, bidrog abolitionisterne også med en økonomisk vinkel
der sagde, at det var uøkonomisk eller direkte tabsgivende at handle med slaver. Disse holdninger vandt sympati i det britiske parlament, hvor nogle endog var imod, at der skulle store statslige tilskud til for at få det producerede sukker afsat.
Dog var der bekymring omkring at være den første nation i den transatlantiske slavehandel, der forbød denne handel. Umiddelbart ville det betyde, at man hurtigt ville blive udkonkurreret af de øvrige nationer.
For at undgå dette søgte England at få andre slavehandlende nationer til at indgå en fælles aftale, så ingen fik fordele af at indtræde senere.
De britiske abolitionister foreslog, at man reorganiserede den transatlantiske handel således at man i stedet for at fragte slaver over Atlanterhavet som arbejdskraft i Sydamerika og de vestindiske øer skulle fragte fødevarer
der kunne brødføde slaverne i disse områder. Det var derfor tanken at oprette deciderede kolonier i Afrika med fødevareproduktion i stor stil, og hvor arbejdskraften skulle bestå af europæere og frigivne slaver.
De religiøse bevægelsers deltagelse i debatten i England har været genstand for stor interesse blandt forskere på området omkring slavehandelen og slaveriet.
Igen fordi debatten i England var langt mere omfangsrig, end den var i Danmark. Desuden hævdes det, at der aldrig har været en decideret teologisk debat i Danmark, ligesom der var i England.
I forskningen omkring det engelske slavehandelsforbud var der i den ældste tid en tendens til at fremhæve de humanistiske tanker som værende drivkraften i det endelige engelske slavehandelsforbud i 1807.
Dog ændrede den caribiske historiker Eric Williams i 1944 med hans bog ”Capitalism and slavery” dette syn.
Her fremførte han, at det britiske slavehandelsforbud i lange træk blev vedtaget pga. de økonomiske problemer, de britiske kolonier stod overfor.
Godt nok benægter han ikke, at de engelske abolitionister havde en afgørende rolle, han sidestiller blot deres arbejde med de økonomiske bagtanker, der også var til stede.
Men den nyeste forskning omkring det engelske slavehandelsforbud peger fortsat på, at det var takket være de humanistiske tanker, at forordningen blev en realitet.
Dette skal primært ses i lyset af, at modstanderne af den engelske slavehandel var meget synlige i gadebilledet
hvor der blev lavet medaljoner, lertøj, smykker osv., der spredte budskabet om, at slavehandelen var umoralsk og umenneskelig blandt den bredere befolkning.
Skriv et svar