Indledning
I nutidens samfund har arbejderne gode vilkår, men sådan har det ikke altid været. I perioden fra 1850 til 1920 skete der kæmpe omvæltninger i befolkningstallene.
Industrialiseringen og urbaniseringen havde en stor påvirkning på arbejderklassens vilkår, hvor mange blev arbejdsløse og måtte leve under kummerlige forhold.
Denne opgave handler om arbejderklassernes sociale vilkår i perioden 1850-1920. I min opgave redegør jeg for arbejderklassens sociale vilkår i Danmark.
Jeg vil informere læseren, om hvad arbejderne arbejdede som, deres boligsituation og lidt om fattighjælp. Disse emner er valgt med den begrundelse af at give læseren en grundlæggende og dybere forståelse af deres vilkår.
I min analyse af ’’Sociale Tragedier’’ af Peter Sabroe, analyserer jeg artiklens kommunikation, argumentation og ordvalg i forhold til at analysere arbejderfamiliens vilkår.
Til sidst i min opgave sætter jeg fokus på en kildekritisk analyse af uddraget ’’En rabarberdreng vokser op’’ fra Christian Christensens erindringer, med fokus på tendens og en undersøgelse om kilden er troværdig.
Jeg vil vurdere de negative og positive konsekvenser af urbaniseringen i Danmark med en inddragelse af Christian Christensens erindringer.
Til sidst, bliver der rundet op på hele opgaven, hvor jeg vil konkludere ud fra det jeg har undersøgt og skrevet i min opgave.
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Redegørelse af arbejderklassens sociale vilkår i Danmark 5
- Arbejderne 5
- Arbejderklassens boligforhold 5
- Fattighjælp 6
Analyse af ’’Sociale Tragedier’’ 7
Kildekritisk analyse 11
Vurdering 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
’’Sociale Tragedier’’ er en avisartikel, skrevet af journalisten Peter Sabroe. Artiklen er en del af avisen Demokraten som blev udgivet i 1898.
Demokraten var en århusiansk avis og var i 1900- tallet en af de største socialdemokratiske aviser i Jylland. Avisen blev stiftet af Harald Jensen og Emil Marott, hvor Peter Sabroe var redaktør fra 1895 til 1908.6 Peter Sabroe som var født23. januar 1867
var en humanist, socialist og var stærkt optaget af at skabe retfærdighed i samfundet. Som journalist førte han en uophørlig kamp mod landarbejdernes kummerlige forhold.7 Sabroe var også kendt inden for socialdemokratisk presses sociale agitationsjournalistik.
Han brugte folkets personlige oplevelser til at afsløre de sider af samfundet, som han mente var fortrængte. Socialdemokratisk presses sociale agitationsjournalistik blev blandt andet brugt til at fortælle om de vilkår arbejderne levede under.8
Peter Sabroe kommer med en påstand, der fortæller at arbejderklassen lever under usle forhold og ikke mindst at mange er i økonomisk nød.
De fem børn der døde under en brandulykke, er med til at vise samfundets fortrængte side, nemlig fordi forældrene skal arbejde dagen lang for at kunne tjene til føde, uden mulighed for at kunne holde øje med deres børn.
Familien Svendsen levede i økonomisk nød, ’’Økonomiske Hensyn tvang denne Kvinde til Juleaftens Morgen at forlade Hjemmet’’.9 Forældrene tjente få penge, som skulle række til 8 af familiens medlemmer.
Ud fra artiklen ser man at familien arbejder meget, og har få penge. Hvis familien havde penge og ikke havde brug for at arbejde dagen lang, ville ulykken højst sandsynligt ikke have fundet sted.
Lars Svendsen og hans kammerater skulle også følge den slavekontrakt de var blevet underlagt. Den bestemte blandt andet arbejdstiderne. Kontrakten, er med til at vise hvor ringe arbejdernes levevilkår er.
---
Peter Sabroe bruger styrkemarkører såsom, ’’tvang’’, ’’grelt’’, ’‘elendighed’’ og ’’menneskelig lidelse’’.
Ordene er med til at styrke hans påstande, og efterlader ingen tvivl hos læseren om at Peter Sabroe går ind for hans fremsatte påstande. Sabroe bruger i artiklen Patos til at ramme læserens følelser.
Han bruger ulykken og arbejderfamiliens forhold til at skabe sorg og medfølelse hos læseren; ’’Saa elendige er Tusinder af danskeLandarbejderesForhold, at densidste Strofe iVerset erumulig at opfylde for de fattige’’ 11 , at læse, at små børns liv er i fare, udløser vrede i mange.
Peter Sabroe bruger dog ikke kun Patos men også logos. Han underbygger mange af sine argumenter med flere logiske belæg.
Blandt andet når han skriver ’’Økonomiske Hensyn tvang denne Kvinde til Juleaftens Morgen at forlade Hjemmet’’12, understøtter han med endnu et belæg ’’260 Kr. aarlig giver knap 75 Øre daglig til Familjens 8 Medlemmer’’.13
Afsendereni artiklen, er journalistenPeterSabroe,menogsådenundertrykte arbejdsklasse. Peter Sabroe var som sagt en socialist, der var stærkt optaget af at skabe mere retfærdighed i samfundet.
I ’’Social Tragedier’’ ser vi ham kæmpe for arbejderne, ved at fremstille de kummerlige forhold de levede under.Peter Sabroe præsenterer os for arbejderfamilien, der mistede deres fem børn i en brandulykke.
Man hører om familiens ringe indkomst, og at pengemanglen er så dårlig at de kun får kød 3 gange om året. Ikke mindst bliver man præsenteret for nogle paragrafer indenfor slave kontrakten, og de fem børns begravelse.
Artiklens målgruppe var overklassen, højreparti og lovgiverne i Danmark, da de havde magten.Situationeniavisen,var ikkeligefremgod,dadenomhandledearbejdernes forhold. Situation var især forfærdelig forarbejderne.
Skriv et svar