Problemformulering
Hvordan var borgerskabets syn på kvinder og kvindernes stilling i den sidste halvdel af 1800-tallet?
---
- Hvordan fremstilles kvinder hos Carl Plougs tale om kommunal valgret til kvinder?
- Hvorvidt var synet på kvinder hos Herman Bangs novelle “Den sidste Balkjole” (1887) typisk for perioden?
- Hvordan var kvindernes vilkår i slutningen af 1800-tallet?
Indledning
Jeg har valgt at arbejde med borgerskabets syn på kvinder, som havde stor fokus i den sidste halvdel af 1800-tallet.
Jeg vil starte med at redegøre for kvindernes vilkår i sidste halvdel af 1800-tallet og herunder vil jeg komme kort ind på det moderne gennembrud.
Jeg vil svare på min problemformulering i min redegørelse og undervejs i opgaven. Jeg svarer mine problemstillinger ved at lave en analyse i Herman Bangs novelle “Den sidste Balkjole” (1887).
Derefter vil jeg lave en kildekritisk analyse i Carl Plougs tale om kommunal valgret til kvinder. Jeg vil dernæst diskutere hvorvidt synet på kvinder var typisk for perioden ved at sætte Plougs tale og Meyers tale op mod hinanden.
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
- Problemformulering 4
- Problemstillinger 4
Borgerskabets syn på kvinder 5
- Det moderne gennembrud 5
- Det bedre borgerskab og kvindernes vilkår 5
Synet på kvinder i Herman Bangs novelle 7
Hvorvidt var synet på kvinder typisk for perioden? 10
- Carl Plougs tale 10
- Johanne Meyers tale 11
- En ende på kampen 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Det moderne gennembrud
Det moderne gennembrud er en periode fra 1870-1890. Det moderne gennembrud har markeret sig i en periode på
hvordan grundlaget for det danske samfund skabes. Det var nemlig i den periode, hvor arbejderne i byen og landbefolkningen kæmper sig til en stemme, hvor kvinderne kræver rettigheder og uddannelse
hvor det unge demokrati og politiske system skabes. Det er i den tid uligheden i samfundet italesættes.
Det er også i den periode forfattere begynder at skrive i en mere realistisk og impressionistisk skrivestil. De afspejler nemlig den virkelige verden, som den er.
Det bedre borgerskab og kvindernes vilkår
De velhavende borgerskabsdamer klæder sig smagfuldt efter sæson. Det var derfor moderigtigt at gå i lyst og let om sommeren
pelskraver og muffer om vinteren, let rejsetøj til ferien og det helt skrud til bal med tornurekjole og silke.
Det var i slutningen af 1800-tallet, at Magasin du Nord blev et populært shoppested med modevare direkte fra Paris og der var de skønneste hatte med fjerpynt til damerne.
I 1800-tallet var borgerskabet byens overklasse og der hørte akademikere og velhavende forretningsfolk til.
I klunkelejligheden boede silkebåndskøbmand Christensen med sin kone og tre børn i 1890’erne. Familien var meget velhavende, da de havde et sommerhus nord for København og tjenestefolk.
Lejligheden er enorm stor med 16 værelser, der er fyldt med fine sager og udstillinger. Der er både viftepalmer, porcelæn, pynt, tæpper og møbler overalt.
Christensen var en moderne mand og han tog tidens nye muligheder og forandringer til sig, såsom elektricitet, telefon og toilet med træk og slip.
Skriv et svar