Slavernes vilkår på de dansk vestindiske øer | DHO

Indledning
Jeg har valgt at skrive om slaveforholdene på de Dansk Vestindiske Øer under koloniseringen fra 1666 frem til ophævelsen af slaveriet i 1848.

Danske søfarere udsendt af københavnske købmænd besatte i 1666 St. Thomas. Dette blev start skuddet til en lang årrække med Danmark som kolonimagt og med slavehandel som stor indtægt.

I 1672 dannede købmændene Vestindisk Kompagni der annekterede St. Jan i 1684, og i 1733 den danske stat St. Croix af franskmændene.

Frem til 1755 var de Dansk Vestindiske Øer administreret af Vestindisk Kompagni, hvorefter den danske stat overtog ansvaret for administrationen.

Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
- Metode og afgrænsning: 3
Redegørelse for slaveriet og slavernes vilkår på de Dansk Vestindiske Øer: 3
- Samfundet og slavernes roller: 3
- -Slavens ret: 4
- Afstraffelse og Gardelins reglement: 4
Analyse af Paul Iserts ”breve om slavernes vilkår” (1786) og Hans West ”Slaverne er ikke ulykkelige” (1793): 5
- Diskursanalyse af ”Slaverne er ikke ulykkelige” (1793) Hans West: 5
- Diskursanalyse af Paul Iserts ”breve om slavernes vilkår” (1786) 6
- Delkonklusion af analysen 7
Vurdering af hvordan oplysningstidens nye menneskesyn havde indflydelse på ophævelsen af slaveriet. 8
- Oplysningstidens ideologier 8
- Ophævelsen af slavehandlen og slaveriet 8
- Mænd af oplysningstiden og deres indflydelse på afskaffelsen af slaveriet 9
Juridisk perspektivering 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11

Uddrag
Slavens ret:
Slavernes rettigheder i Dansk Vestindien var meget begrænsede. Den lov der gjaldt i Dansk Vestindien

var som i Danmark Christian den 5. danske lov. Denne lov gjaldt dog ikke for slaverne. Loven satte kun en begrænsning for, hvad slaveejerne havde ret til at gøre mod deres slave.

En begrænsning, der kun påbød, ikke at slå deres slave ihjel. Slaven blev på papiret ikke set som et individ men som plantageejerens ejendom.

Af denne grund, når der skulle laves opgørelser over plantagernes værdi i forbindelse med betaling af skat, blev slaverne opregnet på linje med husdyrene, som nogen eller noget der var en del af driften på plantagen.

Der var også andre retningslinjer for, hvad slaverne havde lov til. Slaver havde fx ikke lov til at lære at læse og skrive. Dette gjaldt både kristne døbte og ikke kristne døbte slaver.

Slaverne havde heller ikke retten til at praktisere og dyrke deres afguder. Dette blev dog gjort i hemmelighed med risikoen for afstraffelse, specielt hvis de blev set dyrke deres afguder, eller hvis der blev sladret om dem.

Afstraffelse og Gardelins reglement:
I 1733 skrev den daværende guvernør af Dansk Vestindien Phillip Gardelin en forordning, der kaldes Gardelins reglement.

Forordningen erstattede alle tidligere love om slaverne i Dansk Vestindien. Reglementet blev en slags grundlov for det Vestindiske slavesamfund.

Reglementet bestod af 19 paragrafer med forskellige ulidelige fysiske straffe. Straffene varierede meget ud fra hvilken forbrydelse der var blevet begået.

En af de mildere straffe var for hekseri, som paragraf 13 nævner ”hekseri blandt negrene indbyrdes skal straffes med en stor lussing” .

Hvorimod straffen for at løfte sin hånd, true eller tale grimt om en såkaldt ”blank” (hvidmand) straffes med at slaven uden nåde skal knibes 3 gange og derefter hænges, hvis den hvide mand vel at mærke ønsker det.

Hvis den hvidemand ikke ønsker dette, skal slaven have afhugget den hånd der blev løftet. Disse var bare en række af de afstraffelser som indgår i Gardelins Reglement.

Derudover havde slaveejeren, som tidligere nævnt, ret til at gøre, hvad han ville med sin slave ud over at slå ham ihjel uden belæg for det.

Den mest almindelige straf som også ses i mange af paragrafferne i Gardelins reglement er pisk og prygl.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu