Indledning
Uddraget er hentet fra Thorkild Hansens dokumentariske roman "Slavernes Øer" (siderne 339-341, 2. udgave), som udgør den afsluttende bog i trilogien om den danske slavehandel udgivet mellem 1967 og 1970.
Genren er dokumentarisme, hvor historiske begivenheder, dokumenter og fakta blandes med skønlitterære virkemidler for at skabe en livagtig, realistisk og autentisk fortælling.
Blandingen af fiktion og virkelighed kaldes også for faktion, og man kan derfor sige, at romanen bevæger sig i grænselandet mellem faktion og dokumentarisme. Når man taler om Thorkild Hansen, klassificeres hans romaner normalt som dokumentarromaner, og han betragtes som en dokumentarisk forfatter.
Forskellen mellem faktion og dokumentarisme ligger i, at det som regel er tydeligt, når forfatteren indfører fiktive elementer i teksten, mens det i visse tilfælde kan være meget svært, hvis ikke umuligt, at afgøre, hvad der er fiktion og hvad der er fakta i faktion-genren.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Christian den Ottende havde fået en idé: "de børn, som slaverne fødte, skulle fra nu af erklæres frie. På den måde kunne man gradvist og uden større problemer gennemføre emancipationen" (s. 48 i kompendiet, 2. spalte, linje 1-4).
Men Scholten var ikke enig i dette synspunkt: "For Scholten var dette blot patetisk tomgang, en af disse retoriske fraser, der ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Han kendte slaverne" (s. 48 i kompendiet, 2. spalte, linje 9-11). Scholten kendte slaverne og vidste, at de ville gøre oprør, hvis kongens idé blev realiseret.
Teksten foregår i oplysningstiden, hvor enevælden stadig eksisterede i Danmark. I enevældens tid blev politiske spørgsmål ikke så meget oplyst.
Men 1840'erne var stadig en del af oplysningstiden, hvor der var stort fokus på emner som politik, og dette blev diskuteret i forskellige videnskabelige klubber og selskaber.
Skriv et svar