Indledning
I løbet af 1600- og 1700-tallet var England dybt involveret i trekantshandelen, hvilket prægede deres handelsaktiviteter.
De byggede deres tilgang på merkantilistiske ideer, hvor hovedmålet var at fremme indenlandsk industri og eksport samtidig med at begrænse importen.
Den ændrede handelspolitik fik dem til at anse det som uretfærdigt, at andre lande, der ikke tog lignende skridt for at styrke deres egne økonomier, skulle nyde godt af samme fordele som dem.
Som følge heraf søgte England at minimere handelsforbindelserne med andre magtfulde nationer som f.eks. Holland, der tidligere havde været dominerende inden for handel og søfart.
For at sikre deres egen økonomiske kapital hindrede England hollandske skibe i at transportere engelske varer og tjene penge på denne fragt.
Udenlandske skibe blev effektivt afskåret fra at fragte engelske produkter, da England ønskede at bevare den økonomiske gevinst for sig selv. Som den førende handelsnation skabte denne politik en betydelig eksport af engelske handelsvarer.
Dog var Englands egen produktion ikke tilstrækkelig, og derfor etablerede de kolonier i Vestindien i begyndelsen af 1600-tallet. Yderligere oprettede de to handelskompagnier, der opererede fra handelsstationer ved Guldkysten og Afrikas vestkyst.
Disse kompagnier, "Royal African Company" dannet i 1672 og "The Company of the Royal Adventures trading into Africa" dannet allerede i 1660, havde ikke til hensigt at kolonisere Afrika, men var udelukkende fokuseret på handelsformål.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Elementer der skal være til stede, for at en industriel revolution kan finde sted
Analyse af dansk slavehandel
Analyse af F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i syden
Sammenligning da "Dansk Slavehandel" og "F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i syden"
Diskussion af slavernes betydning for den industrielle udvikling i England i slutningen af 1700-tallet
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Da slaver repræsenterede en betydelig investering, og plantageejerne var afhængige af arbejdskraft, blev straffene over for slaver ændret.
I stedet for at påføre permanente skader, som f.eks. at amputere en hånd eller fod for at nedsætte arbejdskapaciteten, blev straffene reduceret.
Slaver kunne i stedet forvente et par piskeslag eller at få skåret et øre af. I 1792 blev Danmark det første land i verden til at indføre et forbud mod slavehandel. Selvom beslutningen blev taget i 1792, synes det, at forbuddet først blev fuldt implementeret i 1803.
Dette skyldtes udtalelser fra finansministeren Ernst Heinrich von Schimmelmann, der argumenterede for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til plantagerne og forbedre slavernes livsvilkår. Der blev også givet tilladelse til, at slaverne kunne leve sammen.
Artiklen "Dansk slavehandel" er skrevet af ukendt forfatter, men ud fra de forskellige oplysninger i artiklen, der involverer forskellige personer og steder rundt om i verden, kan man konkludere, at den ikke er en primær kilde.
Artiklen er heller ikke samtidig, da den behandler forskellige emner på forskellige tidspunkter i historien.
Skriv et svar