Martin A. Hansen & Karen Blixen | Noter Analyse

Indholdsfortegnelse
- Livet giver først mening, når vi træffer valg og tager ansvar
- Eksistentialismens centrale begreber

ØVELSE 1 (individuel):
ØVELSE 2 (løses i par):
ØVELSE 3 (skriveøvelse):
- Et afgørende valg?
To af efterkrigstidens fremtrædende danske forfattere
- Martin A. Hansen (1909-1955)
- Karen Blixen (1885-1962)
ØVELSE 5 (løses både individuelt og i par):
- Karen Blixen: "Babettes gæstebud"
ØVELSE 5 (løses i par):
ØVELSE 6 (løses i par):

Uddrag
Begrebet eksistentialisme forbinder vi i første omgang med tiden efter afslutningen på 2. Verdenskrig.

Da den første euforiske glæde over befrielsen havde lagt sig, meldte eftertanken sig. Krigen havde afsløret en moralsk og samfundsmæssig krise.

Millioner var blevet dræbt og mennesker havde begået uhyrlige forbrydelser, man næsten ikke kan fatte.

De to atombomber, som amerikanerne kastede over Japan, markerede afslutningen på krigen. Bomberne blev symbol på et absurd teknologisk fremskridt: Man kunne nu udslette hele menneskeheden!

Mange af periodens forfattere skrev om værditab og tomhed. I årene efter krigen var der en skepsis over for totalitære tilværelsesforklaringer som nazismen og kommunismen.

Det var, som om det enkelte menneske måtte begynde forfra og med sig selv afgøre godt og ondt. I litteraturen blev det udtrykt som en eksistentiel krise, dvs. en følelse af tomhed og angst.

Dette ses meget tydeligt i efterkrigstidens filosofiske og litterære retning, som kaldes eksistentialisme.

Centrale navne i efterkrigseksistentialismen var de franske filosoffer Jean Paul Sartre (1905-1980) og Albert Camus (1913-1960).

Den danske forfatter og filosof Søren Kierkegaard (1813-55) nævnes også ofte som inspirationskilde for eksistentialismen.

Kierkegaard havde i 1800-tallet beskrevet forskellige ”typer”, vi som mennesker kan være. Nogle følger bare med strømmen og gør som alle andre

mens nogle er mere bevidste om at træffe selvstændige beslutninger og at tage ansvar for sig selv og andre.

---

Udgangspunktet for eksistentialismen er, at mennesket oplever tilværelsen som meningsløs og uden formål.

Dagligdagen består af gentagelser og vanepræget adfærd, der gør mennesket afhængigt af sine omgivelser.

Mennesket lever ufrit, men helt grundlæggende mener eksistentialisterne, at mennesket er frit og selv må træffe de valg, der er afgørende i livet.

Det indebærer et stort angstfremkaldende ansvar, for vi kan ikke med sikkerhed vide, hvad konsekvensen bliver af vores valg.

Men vi bærer alle på et afgørende valg imellem at tage ansvar for vores eget liv eller at fortsætte i vane- og afhængighedstænkning.

Kernebegreberne for eksistentialismen er frihed, valg, handling, ansvar og angst. I skønlitterære tekster fremstilles det ofte sådan, at en krise "vækker" personerne midt i deres liv.

De sættes i en situation, hvor de må træffe et afgørende valg. Her kan man gribe friheden og stå ved valget. Det giver mening og identitet; eksistentialisterne taler om at vælge sig selv.

Eller angsten for friheden og valget kan få folk til at forsøge at undlade at vælge og på den måde vende tilbage til en tilstand før krisen.

Dette er dog ikke muligt. Ikke at vælge er også et valg, og eksistentialisterne vil hævde, at et ikke-valg fører til ufrihed og fremmedgørelse, idet man ikke er med i sit eget liv.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu