Slavehandel på de Vestindiske øer | DHO

Indledning
Jeg har valgt at jeg vil gå i dybden med emnet “Slavehandel på de Vestindiske øer”, med udgangspunkt i, hvorfor Danmark forbød slavehandlen i 1792 og ophævede slaveri i 1848 da jeg synes det er interessant at vide hvad der skete i den periode i Danmarkshistorien.

I min opgave vil jeg fortælle hvad der skete i perioden, analyserer grundlaget for forbuddet med inddragelse af Ernst Schimmelmanns brev og fortælle om rollen Peter Von Scholten havde op til afskaffelsen i 1848.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning og Problemformulering………………………….Side 3
2. Redegørelse…………………………………………...………...Side 3
Forbuddet mod slavehandel 1792………………………...…...Side 3
Afskaffelsen af slaveriet 1848…………………...………....…..Side 4
3. Analyse…………………………………………………………...Side 5
Forbuddet mod slavehandel 1792…………………....………..Side 5
- Ernst Schimmelmann………………………………….……….Side 5
- Brevet, Ernst Schimmelmann - Lørdag d. 18 Juni 1792…...Side 5
Afskaffelsen af slaveriet 1848…………………………………..Side 7
- Peter Von Scholten og slutningen mod ophævelsen i 1848.Side 7
4. Vurder og Diskuter……………………………………………..Side 8
Forbuddet mod slavehandel 1792……………………………..Side 8
Afskaffelsen af slaveriet 1848…………………………………..Side 8
5. Perspektiveringen……………………………………………...Side 9
- Menneskerettighedernes udvikling…………………………...Side 9
6. Konklusion…………………………………..………………....Side 10
7. Litteraturliste…………………………………………………..Side 10

Uddrag
Fra forbuddet der kom i 1792 fik de danske plantageejere 10 år til at skaffe så mange slaver ind som muligt så de ville være selvforsynende de næste mange år og staten indgav også præmier til plantageejerne for hver kvindelig indført slave.

Det her resulterede i en øget slavehandel frem til 1803 hvor forbuddet trådte i kraft.

Fra 1803 og frem handlede de danske plantageejere så fortsat med slavere dog med fremmede skibe som dog var ulovligt, men senere efter briterne besatte De Vestindiske øer i 1807 begyndte plantageejerne lovligt at handle internt med slaverne.

Danmark var ikke den første nation til at ophæve slaveriet. Flere selvstændige stater i USA samt Frankrig ophævede slaveriet i slut 1700-tallet og andre begyndte i det tidlige 1800-tal som f.eks. England der ophævede slaveriet i 1834.

Danmark var derfor under voksende pres for at frigive slaverne men staten valgte i 1847 at der skulle lave en 12 års overgangsperiode før alle slaverne blev frigivet, det medførte store protester og utilfredshed hos slaverne på De Vestindiske øer og det fik generalguvernør Peter Von Scholten til at beslutte at i stedet for at bekæmpe oprørerne så frigav han slaverne i stedet i 1848.

---

Brevet Ernst Schimmelmann sendte til “Deres Excellence” Lørdag d. 18 Juni 1791. Brevet er et formelt brev, hvor Ernst har skrevet i et meget formelt og høfligt sprog. Hvor han udtrykker sig kort og grundigt omkring hvad det er han vil opnå med brevet.

I brevet udtrykker Ernsts tydeligt flere gange, hvordan han vil have regeringen til at danne det her forbud uden der er for mange der får noget at sige.

Bl.a. fortæller han “En udtalelse fra regeringen i kolonierne ville blot blive til en anden form for forkastelse af hele ideen, og den ville måske formålsløst fremkalde uro, hvilket ikke engang selve beslutningen ville frembringe.” (Linje 28-29)

Her fortæller Ernst ligesom at hvis regeringen indblander flere i sagen i stedet for at bare følge de ideer han kommer med ville det kunne ødelægge hele ideen samt skabe en uro i alle kolonierne.

Det kunne virke som om Ernst skriver de her ting for at få tvunget sine ideer og forslag til live og måske ville det havde kunne hjælpe ham og Poul Isert til stadig at kunne oprette deres plantager i Afrika da Poul Isert især var imod slavehandlen over Atlanten og Ernst mest af alt stadig bare ville tjene gode penge ligesom enhver anden dansker i den periode.

En ting der går igen og igen i brevet er hvordan Ernst forsikrer “Deres excellence” om hvordan hans forslag ikke ville påvirke de privatpersoner og plantageejere som er på øerne men derimod vil det beskytte deres ejendom og det gør han igen bl.a. for at forsikre “deres excellence” at det her er det rigtige at gøre.

Han slutter også af i brevet med at sige “hvis de gyldige indvendinger herimod ikke forekommer for store, så er jeg overbevist om, at de ophøjede forskrifter for menneskelighed og de overbevisninger, jeg kender Dem for, vil bidrage til Deres beslutning.” (Linje 30-34)

Det ligesom at sige at “Deres excellence” ved godt hvordan mennesket skal behandles og den måde Ernst ser “Deres excellence” på, ved han at han vil træffe den rette beslutning.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu