Opgavebeskrivelse
Gør rede for den danske slavehandel. Foretag en danskfaglig analyse af ”Guldkysten” (2015) og analysér filmens historiebrug. Vurdér, hvilket syn filmen giver på dansk slaverihistorie.
Indledning
Min problemformulering går ud på at jeg skal gøre rede for den danske slavehandel. Foretage en danskfaglig analyse af ”Guldkysten” (2015) og analysér filmens historiebrug. Derudover vil jeg Vurdere, hvilket syn filmen giver på dansk slaverihistorie.
Til dette vil jeg drage inspiration fra en række kilder, der henvender sig til givende forhold og på den måde opnå den viden der skal til for at løse opgaven.
Her har jeg blandt andet været på biblioteket for at låne en bog der kan være mig behjælpelig og på samme tid understøtte sikker viden om fortiden, som er vigtig når man skal forholde sig kildekritisk.
For at finde relevant empiri til problemformuleringen, har jeg allieret mig med bogen ”Vestafrika, forterne på Guldkysten” (Hernæs).
Hvor forfatterne henholdsvis kommer fra Københavns Universitet, Rigsarkivet, Aarhus Universitet og Nationalmuseet.
Jeg benytter mig af kvalitativ metode, da det ikke er hårde data, men i stedet film, hjemmesider og bøger, som er mine primære kilder.
Derudover vil jeg bruge min Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier. Hvor jeg vil analysere de filmiske virkemidler og udelukkende holde mig til dramaturgidelen, hvor jeg vil gøre brug af Plot point-modellen, som er ideel til spillefilm.
Indholdsfortegnelse
Guldkysten 1
- Dansk historie opgave 1
- SO4 1
Indholdsfortegnelse 3
Indledning 4
Redegørelse 5
Analyse 6
Vurdering 9
Konklusion 11
Bibliografi 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den danske slavehandel, som startede i 1660 og sluttede i 1848 ca. og er den del af Danmarks historien, hvor Danmark deltog i at transportere omkring 111.000 afrikanere over Atlanten, under skrækkelige forhold som mennesker i et senmorderne samfund overhovedet ikke kunne forestille sig.
Det startede i realiteten i 1672, da danskerne sendte en lille flåde ud mod Vestindien og kom til den ø, der hedder St. Thomas, som stort set var ubeboet, hvilket var grunden til at danskerne slog sig ned der.
De gik i land, satte et flag på stranden og erklærede at nu var St. Thomas en dansk koloni. Alt dette var et led i den danske slavehandel, også kaldet trekantshandel.
Trekantshandlen havde det formål at gøre sejlruterne fordelagtige, hvor skibene var lastet under hele rejsen og hvor vind og strøm blev udnyttet fuldt ud til sejlasen.
Trekantsfarterne varede længe og forholdene ombord på de tætpakkede skibe var rædselsfulde.
Der døde i gennemsnit 16-20 procent af slaverne undervejs af sygdomme som malaria, gul feber og dysenteri. Som alle havde det tilfældes at de viser sig som en svær influenza og det kunne de selvfølgelig ikke overleve.
Handlen foregik mellem de europæiske havne, handelsforter på Afrikas vestkyst og kolonierne i Amerika.
Sejladserne gik fra Danmark til Guldkysten, derfra ad den såkaldte mellempassage over Atlanten med slaver til Vestindien og derefter hjem med råsukker til Danmark. Alle de danske skibsrejser begyndte og sluttede i København. (Hernæs)
Guldkysten (Nuværende Ghana) var fuld af danske handelsforter og den mest kendte var Christiansborg. (ope.vufintern)
Den danske koloni historie rummede den mest brutale undertrykkelse på slaveskibene og i de vestindiske plantager, men også en beskyttende kolonialisme overfor den inuit befolkning i Grønland.
Kolonierne i Indien hvor man måtte indrette sig efter de eksisterende staters betingelser. Den rummede forterne på ’Guldkysten’ i Vestafrika, som ikke udviklede sig til rigtige kolonier, men derimod, som en ambition for en koloni der aldrig rigtig blev som ønsket.
Kolonialismen bestod ikke kun af brutal undertrykkelse, men kun i nogle sammenhænge. Dette er ikke ens betydende med at Danmark var en human kolonimagt, tværtimod.
Omfanget af slavehandlen var enormt og der blev transporteret omkring 12,5 millioner afrikanske slaver over Atlanten.
Heraf var 111.000 slaver under dansk flag, som svarer til 2,3 procent af hele den internationale slavehandel til Vestindien. (Gøbel, 2017)
Skriv et svar