Synet på den danske arbejder | DHO

Indledning
Selv den dag i dag grubler vi over betydningen af den nye teknologi i fremtiden kan medføre. Dette var også et af fokuspointerne under industrialiseringen

hvor arbejderne oplevede et større pres ved indførelsen af diverse maskiner som dermed tog størstedelen af befolkningens jobs.

Når det så er sagt var industrialiseringen også en forudsætning for, at man den dag i dag har et velfærdssamfund.

På baggrund af udviklingen er der blevet udarbejdet diverse regler for arbejderne også kaldet lønmodtagerne.

Eksempelvis er der regler for det maksimale antal timer på seks timer uden en pause er imod reglerne. Derudover er der blevet aftalt en gennemsnitsløn med hensigt på at sikre ligelig løn.

Under industrialiseringen var synet på den danske arbejder præget af stor magtforskel på den fattige og den rige, hvilket leder frem til følgende problemformulering:

I hvor høj grad kan man stole på den hegemoniske diskurs angående den danske arbejder under industrialiseringen?

Indholdsfortegnelse
Indledning: 4

Redegørelsen: 6

Analysen: 7

Diskussion og vurdering: 11

Konklusion: 12

Litteraturliste: 13

Bibliografi 13

Bilag: 14

Uddrag
I det følgende afsnit vil der blive gjort rede for arbejdernes forhold i Danmark under industrialiseringen, som var i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Perioden var præget af en enorm udvikling, som indebar ny teknologi, som ændrede dagligdagen markant. Derefter gik det hurtigt i forhold til udviklingen af nye fabrikker, diverse maskiner og jernbaner.

Det medførte at landbruget ikke længere havde behov for den samme arbejdskraft som førhen på grund af den nye teknologi. Derfor flyttede mange ind til byerne i håb om at arbejde på de nye fabrikker.

I denne periode ændrede Danmark sig fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund. Den moderne industri fik fodfæste i årene 1840-1865.

Den voldsomme befolkningsvækst i byerne resultere i, at udbuddet af arbejdskraft var større end efterspørgslen. Hvilket påvirkede deres arbejdsforhold dårligt da de dermed blev presset til at arbejde for lønninger som kun akkurat gjorde det muligt for dem at leve for.

Derudover kunne de blive bedt om at arbejde gratis 2-3 dage. De dårlige arbejdsforhold medførte også dårlige levevilkår herunder kolde samt usunde boliger.

Det gjaldt især de som boede på landet, for mange af dem kunne ikke længere leve af det de selv dyrkede, og var derfor nødsaget til at arbejde for andre.

Forbedringerne af deres levevilkår samt af deres arbejdsforhold var først at se i starten af det 20. århundrede, hvilket skyldes at størstedelen flyttede til byerne som skabte et mindre udbud på arbejdskraft på landet.

Men det var ikke kun på landet at forholdene var barske, det var de også i byerne. Det indebar lange arbejdsdage, dårlige lønninger og den såkaldte ydmygende fattigdomshjælp til de svage i samfundet.

Men i 1870’erne havde arbejderne fået nok. Det måtte stoppe her! De begyndte derfor at organisere sig for at skabe en bedre tilværelse og i 1890’erne havde over halvdelen af de faglærte arbejdere i fællesskab meldt sig ind i en fagforening.

De ufaglærte var dog lidt bagud da de kun lige var begyndt at organisere sig på dette tidspunkt. Fagforeningerne havde til formål at iværksætte strejker samt presse lønningerne højere op og til sidst men ikke mindst en kortere arbejdsdag.

I 1898 stiftede arbejdsgiverne selv en forening kaldet Dansk Arbejdsgiver- og mesterforening for at stå op imod arbejderne.

I 1899 kom de to hovedorganisationer ud i konflikt som endte ud i en landsomfattende lockout.

Konflikten endte med septemberforliget , hvilket betød at arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes ret til at organisere sig. Derudover blev der lavet regler for fremtidige forhandlinger.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu